Den tragiske skæbne

Derude et sted, sidder der 4 mænd. Akademikermænd. De nyder (ihvertfald en af dem) at komplicere datinglivet. Og endnu bedre, så nyder de at blogge om det. Det er rart, for en som mig, der næsten kun skriver om fejlslagne dates, at se, der sidder mænd derude, der har lige så mange fejlslagne dates i posen. -og de også blogger om dem!

Denne award blev givet til mig fordi jeg åbenbart er: “En ung kvinde der elsker ældre mænd - med et glimt i øjet”

Som jeg også skrev i deres kommentarspor, så blir jeg altså 26,5 om præcis en uge! Kan man egentlig godt fejre det??? Men, hvorom alting er, vil jeg godt mane hele “elsker gamle mænd”-delen til jorden…. Jeg kan ikke li´gamle, gamle mænd. Jeg kan li modne mænd! Som ikke er fyldt 35!

Er ikke nået til det stadie i mit unge, rebelske liv, hvor jeg tænder på måne og alpehuer. Og slet ikke hvide hyttesko… Endnu…

Syv ting om mig.. Hmmm…

Har engang været så lækker, at min fotograf-roomie har brugt billeder af mig på sine visitkort. Visitkort jeg stadig praler med, da jeg ville ønske, jeg stadig så sådan ud.

Den vise har sagt, inden for de sidste 3 måneder, jeg havde en krop som en 19-årig! Ent statement, jeg holder godt fast i!

Jeg er virkelig selvsikker. -så længe det ikke kommer til udseendet. Dér knækker den! Scoringer blir kørt hjem på charme, dårlig pick up lines og lovning på gratis taxa hjem til mig.

Har så små bryster, at min underbo en dag kom op og rådet mig (uopfordret) til at få lavet større bryster, da hun aldrig har set så små bryster før!

Jeg er en stræber! Går efter 10 &12 på sygeplejeskolen. Får jeg mindre, bliver jeg pokkers skuffet, og skammer mig over, karaktererne kommer på mit eksamensbevis.

Jeg dropper mænd på de særeste grundlag. For mærkelig latter, kalder mig skat for hurtigt, har ikke lyst til sex, har for voldsom lyst til sex, kysser dårligt, har for underlige venner… osv osv osv… Selv de mindste ting, kan få mig til at tage flugten, uden en egentlig forklaring!

Og sidst, men ikke mindst; jeg er rigtig glad for de mænd, jeg har i mit liv. Hvilket nok også ødelægger mine chancer for at få en kæreste….

Vil ikke sende denne videre, da jeg allerede HAR gjort det! Men linke til mænderne med chicks og cocktails, dét gør jeg! Tak! Dejligt at blive værdsat!

Eller det blir det ihvertfald snart!

Jeg er sgu blevet tatoveret! En lækker satan på underarmen. 5 cm i længden og 3 cm i bredden. Så ikke en af de der “mean motherfucker, jeg kan smadre dig ved bare at kigge på dig”-slags. Men den er fin. Og det er en vild ting for mig! Kunne dog være sejt, hvis jeg ku tæve folk ved at sende dem blikke, på grund af lidt farvelade på min højre arm!

Men hold nu kæft, det er et kick af den fede slags, at få en tatovering. Specielt med mening bag. 3 hjerter. Et stort med en mindre inden i, med et mindre inden i. Et fra Far, et for Mor og et for Søster. Troede egentlig smerten ville være det værste. Lidt dumt, når jeg har badet mig i tryllecreme 2,5 time inden, for tænk nu, hvis det gjorde FOR ondt! MEN ALTSÅ! Jeg var bange for smerten, ikke de følelsesmæssige konsekvenser. Men det sekund det første hjerte var færdigt, begyndte jeg at tude. “Jeg vil ha min mor skal se den” sad jeg og vrælede. Tatovøren kiggede på mig som om jeg var bindegal. Men han var også godt træt af mig, da vi sku finde ud af, hvorn faen de der hjerter sku se ud!

Men efter 20 minutter og 15 hjerter senere, fandt vi frem til lige præcis den slags, jeg skulle ha på min arm!

I retrospekt en FED oplevelse! Sim jeg rent faktisk ville udsætte mig selv for igen! -hvilket nok, på længere sigt, blir et problem…. Er allerede i gang med at planlægge min næste af slagsen! En blomst. Som med minde to andre, KUN omridset.. En diskret, rød blomst….

Jeg må snart sætte en stopper for det! JEG GÅR AMOK!

Den tragiske, men tatoverede skæbne sniger sig ud og kigger tatoveringer once again

Efter 7 benhårde måneder, er jeg blevet mig selv igen. Hende der ikke brokker sig og sover til kl 13 hver dag. Jeg vågner af mig selv på denne tid (læs: 7.30). Simpelthen fordi jeg ikke kan sove længere! Og det er FANTASTISK!

Overskuddet og glæden ved livet er kommet tilbage! Og lige i hælene kommer det seje savn! Det savn, som man smiler af. Fx. da jeg gik rundt i San Franciscos gader med en Starbucks grande latte, med solbriller på og god musik i ørerne. Vandrede rundt i solskinnet. Blev væk, fandt tilbage og blev væk igen. Savnede at ringe til Mor og Søster og sige: “JEG ELSKER DETTE STED!”

Jeg har indset, at livet er for kort til, at brokke sig. Her mener jeg selvfølgelig at brokke sig på brokkemåden. Ikke at brokke sig med smil på læben. Pick your battles. Et motto som jeg har overtaget fra min søster. Lige som jeg overtaget hendes mission i livet.

Lige inden det gik helt galt med hende, ringede hun til mig en sen aften, og fortalte mig, hvor højt hun elskede mig. Faktisk begyndte hun at græde, fordi hun elskede mig så højt. En samtale, der virkelig rørte mig. Hun fortalte mig i samme samtale, at hendes mission i livet havde været “at give og modtage kærlighed”. En mission hun gav videre til mig. Denne mission har jeg taget til mig. Jeg har modtaget så meget kærlighed de sidste 7 måneder. Nu er det min tur til at give. Det er min tur til at være den rummelige, den betænksomme, den kærlige og ikke mindst den omsorgsfulde.

Jeg vil leve for min søsters mission. Jeg vil tage imod kærligheden uden at stille spørgsmål. Uden at negligere den og føle mig nødsaget til at give den tilbage. Jeg vil give den ubetingede kærlighed.

Førstnævnte er dog det sværeste. At modtage kærlighed. At sidde dér, midt i det hele, med åbne arme og bare sige tak. Men jeg vil gøre det. Jeg vil ihvertfald gøre forsøget. Den kærlighed jeg får, er den kærlighed dem omkring mig, mener jeg skal ha. De mener jeg fortjener den. Og så må jeg jo tage imod den. Lige som med en gave. Uforventede gaver siger vi altid “ej, den kan jeg ikke tage imod” inden vi får den stukket i hænderne. Fra nu af, vil jeg smile, hive gaven til mig, flå papiret af, og bare smile og takke!

Den tragiske skæbne fuld af indsigt, trisser smilende og fuld af kærlighed, ud i verden!

Så er jeg i gang igen. Stadig med laser! Denne gang er det dog lidt anderledes! Ser I, der er skruet mere op for styrken (som hun sagde, sku jeg jo ha noget for pengene)! Ligner stadig en blanding mellem et brandsårsoffer og Jimmy Jørgensen! Men eftersom der blev skruet op for styrken, skal jeg jo også smøre mig med diverse cremer. Cremer der får huden til at væske en smule. Generelt vil man mene, det er en dårlig ting. Men ikke når man, som mig, skal med morgenbussen! På trods af bussen var helt tætpakket, havde jeg stadig to sæder helt for mig selv! Der var ikke en eneste, der turde sætte sig ved siden af mig!!! Holdt selvfølgelig sædet ledigt. Just in case. Men ikke en eneste satte sig. Til gengæld fik jeg mange pædagogiske “jeg føler virkelig med dig”-blikke af diverse “smarte” midaldrende kvinder. Men de turde stadig ikke sætte sig!

Kom så ud på skolen, hvilket egentlig var ret grænseoverskridende, nu hvor jeg har holdt mig hjemme efter laser de andre gange. Nå, men møder nogle fra min gamle klasse… De glor bare. Står og taler med/til mig, men de nævner det ikke. Kigger kun undersøgende på mig… Det ser jo slemt ud. Og præcis derfor, burde man da netop spørge! Det skal ikke være tabu at se lidt funky ud! Er ti gange federe at blive spurgt, og så kan begge parter have noget at forholde sig til, fremfor man begge går derfra med en sær fornemmelse i maven!

Men hvorfor faen er det tabu? Hvorfor kan man ikke bare spørge “hva har du lavet”? Jeg mener, selv hvis det vart en ulykke eller lignende, så kan man jo godt komme med en forklaring. Alle ved jo, hvorfor der bliver kigget!

Det mest befriende var IT-supporteren her på skolen (ikke fordi der er noget galt med min mac!). Hun kiggede på mig, smilede, og spurgte hvad jeg havde lavet! Det var så rart! Så ku jeg komme med en løgner eller, som jeg gjorde, fortælle sandheden! Længere er den jo ikke..

Og nu hvor jeg sidder her og spiller hellig, kan jeg lige så godt indrømme, jeg suser hjem under dynen og begraver mig efter undervisningen.. Kan godt være, jeg ikke har noget imod folk spørger, men har godt nok noget imod blikkene!

Så er den tragiske skæbne færdig med unge mænd! Der har været 3 af dem, og de alle har været noget HELT for sig selv!

Den ene tog kvælertag på mig, den anden ville ha KÆMPE ting op, hvor solen ikke skinner, og den sidste, som jeg var på date med i tirsdags, fortalte mig, han diller blir` kaldt “Hammerhead” af vennerne!

Er de yngre mænd virkelig så meget anderledes end dem, der liiige er de der 5 år ældre? JA!

De 24-25 årige “mænd” har så travlt med at fortælle, hvad de kan, hvor fantastiske de er, og hvor lidt de egentlig har brug for en. For der er jo massere af andre piger, der ville dø for ti minutter sammen med dem…. Jeg har mest lyst til at ryste dem og råbe “SLAP NU AF!” Du er fin nok som du er! Træk vejret ned i maven og nyd, bare i et øjeblik!

De lidt ældre fyre (læs: de 28-33 årige) slapper mere af. De har ikke behov for, at klappe sig selv på skulderen i tide og utide. De kan nyde, forkæle, slappe af og bare ha det rart! De er lyttende, tålmodige, betænksomme, og ikke mindst: TRAVLE! De har ikke tid til at sende sms´er med smileys og stjerner, og hvad man eller propper i sms´er efterhånden. De skriver når de har lyst til det, og tager tingene stille og roligt, men uden man får fornemmelsen af, de ikke gider en. Og dét er rart!

Kan egentlig også godt være, det er fordi jeg møder de rigtige gamle, og de forkerte unge. Men det er ikke noget, jeg vil tage stilling til, lige nu og her. Nu handler det om, små drenge er dumme, voksne mænd er søde.

Men altså! Det jeg godt kan li ved dem, der er en tand ældre er nok, at de ved, hvad de foretager sig! De har tilegnet sig mere viden om livet, har som regel højere social intelligens og måske bare lidt mere dybde. Og ikke mindst, så har de evnen til at holde styr på mig! De små drenge opfordrer mig til at være vildere og gøre dummere ting!

De unge slæber en med på snuskede barer med billig fadøl. De ældre tager en med ud og drikke cocktails. De unge vil mødes til at “se film”. De ældre går ture med en. De unge mødes man med på shawarmabaren, hvor man deler en bakke fritter. De ældre spiser man gode middage med og nyder et glas vin…

Måske er jeg bare blevet for gammel? Søges: mand i start trediverne, der stadig kan gå i byen som formår at bibeholde dybden!

Den tragiske skæbne funderer videre og smiler til sin næste….

Sidder her med vigende blik, rystende hænder og opsat hår… De er ude efter mig…. I ved alle, hvem jeg mener… Dem der lurer i krogene og i ny og næ kommer frem fra skyggerne.. Vi er ofre for en konspiration… Ihvertfald er jeg et af deres ofre….. For dem, der ikke har regnet ud hvem det er, så er du sikkert en af dem! Ja ja, jeg mener: BLOGTØSERNE!!! PrinsessePink, Ypperstepræstinden og ikke mindst Line42….

De har alle nomineret mig. De følger med i mine blogs. De finurlige om sex og kærlighedsliv. De kiksede om sexliv. De komiske om min evne til at ødelægge alt for mig selv (og for andre).. En evne jeg heldigvis har haft i mange år.. Altså det der med at ødelægge alt for alle! Og så er der lige mit sidste blogemne, som har fyldt ret meget på det sidste: DØD OG ØDELÆGGELSE (og nej, det er ikke navnene på mine bryster)!

Men hvorom alting er, så har de altså nomineret mig. Og kaldt mig dejlig! -SÅ tydeligt de kun kender mig på skrift!

Regler er som følger:

1. Vise awarden på min blog
2. Linke til den, jeg har fået den af
3. Skrive 7 ting om mig selv
4. Give awarden videre til syv andre

1: kan jeg sgu ikke liiiige hitte ud af! Men tænkte at et råb om award må være godt nok for nu….

2: Åhhha… Jeg prøver, og så må i stramme fissen op, krydse tæer og bære over med mig, hvis det ikke virker!

line42

prinsessepink

ypperstepræstinden

3: 7 ting? Må jo næsten være 21!! Det blir et laaaaangt afsnit, det her. Nå, vi tar dem fra en ende af.

a) hver gang jeg slår en prut, blir jeg bange for, jeg har gæster, men har glemt det!

b) Jeg er blevet mac elsker og drømmer i hemmelighed om Ipadden.

c) jeg har kun 4 mins varmt vand, hvilket resulterer i yderst kreative intimbarberinger!

d) jeg har sexede drømme om Sean Connery på trods af, han blir 80 i år.

e) jeg har fødselsdag samme dag som overtegnede!

f) jeg kan ikke alfabetet.

g) jeg har alle regnbuens farver i neglelak og ynder at skifte farve minimum hver tredje dag.

h) jeg har bildt mig selv ind, jeg bliver verdens bedste sygeplejerske, hvilket er derfor, jeg går til det på daglig basis.

i) fik blanke øjne, da jeg læste mine nomineringsgrunde

j) jeg ligner min far. Så meget, at når folk ser et billede af ham som ung, tror de, det er mig med kort hår.

k) hvis jeg blir vild med en sang, hører jeg den fra jeg vågner til jeg går i seng i flere uger. Lige nu er det denne her: http://www.youtube.com/watch?v=PQZhN65vq…

l) jeg er engang gået ned på pizzariaet og spist en burger midt en trekant, og vendt tilbage og fortsat, hvor vi slap, uden de opdagede, jeg var væk…

m) jeg går kun med blonde hotpants på trods af velcro-effekten, når man ikke er nybarberet.

n) hver gang jeg ryger hash tror jeg, jeg har tisset i bukserne. Sådan virkelig tisset i bukserne.

o) har engang præsenteret at brække mig gevaldigt, ta to stk tyggegummi, snavet og knaldet en fyr, smidt ham ud og brækket mig videre bagefter.

p) jeg har planlagt min begravelse ned til mindste detalje.

q) jeg har en profil på scor.dk.

r) jeg læser mange flere blogs end jeg rent faktisk kommentere på.

s) jeg håber i hemmelighed, livet behandler min halvsøster dårligt….

t) min “pil op” tast virker ikke på min mac, men ingen ved, da de ville bryde illusionen om, mac er perfekt.

u) har engang grinet så meget, at jeg fik marengs ud ad næsen…

Og hvem der så skal nomineres nu?

PrinsessePink fordi hun har lige så mange nykker som mig, hvilket for mig til at TRO, det er ok!

Smilla fordi det var hendes blog i Uran (her mener jeg Urban, men magter ikke at gå tilbage og trykke på b´et), der fik mig herind til at starte med! Og den første der henviste til mig på sin blog.

Blogerella fordi hun er fuldstændig bimlende!!!

Ypperstepræstinden fordi jeg kan genkende mig selv i hende!!! -og fordi jeg kan få hende til at tude på kommando

cocktailsogdamer fordi. bare fordi… det er jo geniale skriverier!

Blondie fordi jeg er vild med den bitre, dog humoristiske tilgang til verden!

Line42 fordi hun får dulmet min forholdsfobi. Lader til, det faktisk kan være helt ok, at ha fundet den eneste ene!

FORRESTEN! Har i set datoen i dag??? 9.02.10 -> det er er blæverli dag i dag!!!!!

Kender i piger de der mænd, som i lige skal ryste af jer, når i har været sammen med dem?
Sådan har jeg det med Den Vise. Hver gang jeg er sammen med ham, har jeg det fantastisk. Han er så pisse sej, sød, opmærksom, kærlig og alt det andet gode! Og så er der lige den der del, som gør, jeg aldrig kunne være kæreste med ham. Men det er ok. Det er faktisk rart.

Måske er det også noget af det, der gør det så nemt med ham? Der er ikke hele det der ”vi lægger op til kommende forhold” –pres. Det er ukompliceret og lækkert. Vi nyder bare. Har det fantastisk med ham, de timer jeg ser ham hver 2./3. uge. Men det er ikke mere, og det skal ikke være mere!

Det underlige er, at jeg er godt tilfreds med sådan som det er. Men det kan folk (læs: veninderne) ikke forstå. De ved jo, vi har det vidunderligt sammen, så at vi ikke vil mere end det vi har, er fuldstændig udenfor deres verden!

Men skal man egentlig det? Er samfundet virkelig så kæresteliderligt, at man nu ikke engang kan date en fyr og have det helt ok med, det ikke bliver mere. Ikke er mere. Skal der lægges op til et forhold, bygges videre på samværet, og begynde at træffe valg, før det er ok?

Ja, jeg er 26, og oppe i mit hoved, burde jeg vel også til at kigge mig om efter den eneste ene. Men problemet er nok, jeg er for magelig. Jeg har det for godt. Jeg har de mest fantastiske venner omkring mig. De opfylder alle mine krav, på nær lige det der med sex om omsorg. Og det er så der, Den Vise osv., kommer ind i billedet.
Måske handler det i bund og grund om, jeg kan vælge? Jeg kan vælge, hvornår jeg vil have omsorg. Måske er det magten i at være single? En magt, jeg skal give afkald på, hvis jeg kommer i forhold. I forhold, kan du ikke vælge omsorg til og fra. Det er for mange det gode ved at forhold. Men jeg vil selv vælge, hvornår jeg giver og modtager omsorg. Hvornår jeg skal have komplimenter, og ikke mindst, hvornår vi skal have samværet på banen.

Ja, jeg tror egentlig det handler om magten. Magten til at vælge til og fra. Har lidt på fornemmere, at når man er i forhold, skal man opgive den magt!

Ydermere forhindrer man sig selv i, at blive sur og såret over småting. Ting, der ville nage en i et forhold, generer ikke rigtig en, når man har gang i ”laizzes faire”-forholdet. Det gør sgu ikke noget, han ikke kommer forbi i sin brandert og vil spoone. Det gør heller ikke noget, han ikke ringer hver anden dag, at han ikke sender sms´er dagligt. Og ikke mindst: det gør ikke noget, jeg ikke gør det! Selv opmærksomheden kan jeg vælge til og fra!

Men for lige at vende tilbage til hele rystedelen. Hver gang vi ses, har jeg altid glemt, hvor fedt, hyggeligt og bekræftende det er, at være sammen med ham. Han er god til at lade mine batterier op. Og ja ja, dagene efter vi sidst har været sammen, har jeg da også lyst til at skrive til ham. Fordi jeg vil ha det gode. Mere af det. Men så går det op for mig, hvad jeg skal give afkald på, for at få noget, der kun vil være lækkert i starten, inden det bliver en vane. Og så er det lige pludselig ligegyldigt.

Jeg vil kun have alt det gode. Oplevelserne, hvor man smiler, når man tænker tilbage på dem. Jeg er ikke klar til krav, forventninger, den kroniske, mentale omfavnelse. Ikke med mindre det er på mine præmisser i hvert fald.

Den Tragiske skæbne, der hygger videre i sin laizzes faire verden!

Åhhhhh Prinsesse Pink er ude efter mig! En smule paranoidt, men med god grund! Pinken har nomineret mig til award. Det er jo næsten lige som “The Oscars”! Har ledt febrilsk efter en påklædning, der passer til anledningen, men endnu en gang må jeg give fortabt! Fedtet hår, gemacher og grå hættetrøje med “San Francisco” må sgu gøre det for denne gang!

Og hvorfor jeg er nomineret til awarden? Well, til jer, der undrer sig lige så meget som mig over, jeg er nomineret, kan jeg sige, Pinken kom med følgende begrundelse: “Fordi nogle gange så går verden op og ned, men altid med et udfald og den iver der lægges for dagen er dejlig.”

Det må jeg sgu ta som en kompliment! Som de fleste, der følger mig nok ved, så er jeg ret meget indbegrebet af uheldig ung dame! At Prinsesse Pink har formået at se igennem mine skygger, og derfor bemærket mit kroniske jeg. At hun har kunne se den tragiske skæbne igennem de tragiske tider.. Det rører mig sgu! Hatten af for konen! Kort sagt: TAK PINK!

Og nu til reglerne:

1. Vise awarden på min blog (er ikke så garvet, at jeg kan smide billeder op!)
2. Linke til den, jeg har fået den af (kan ikke finde ud af at linke!!)
3. Skrive 7 ting om mig selv (den blir ikke så svær)
4. Give awarden videre til syv andre (kan ikke linke, men vil self stadig nominere)

Hvor end jeg gerne ville, kan jeg simpelthen ikke linke til Pinken, men tror hun er klar over, denne går ud til hende!

7 ting om mig?

1) Fanger stadig kun nullermænd med fingrene.

2) er inde i en hatteperiode.

3) dater mænd, jeg ikke kan se en fremtid i, men prøver at overbevise mig selv om, jeg kan.

4) bor i Kbh K´s skæveste hus.

5) glemmer altid vasketøjet i maskinen, hvilket gør, det altid skal vaskes igen. Som regel 2-3 gange før min roomie hænger det op for mig.

6) drikker minimum 5 kop kaffe om dagen!

7) er virkelig klodset!

Nu er problemet så, at dem, jeg generelt følger herinde, alle er blvet nomineret… Hva gør jeg så?? Hilfe!!!!

Sidder her en lørdag morgen, og smiler. Ikke fordi klokken er lidt over 5 og jeg ikke kunne sove mere. Slet ikke! Heller ikke fordi jeg begynder i skole igen på mandag. Men fordi mit overskud er kommet helt tilbage! Den tragiske skæbne er blevet sig selv igen!

Hun er begyndt at gå i panik over skridtkløe, som slet ikke er svamp, men manglende barbering (igen)! Hun synes endnu engang, at drenge er det sjoveste legetøj i verden og at makeup er SÅ undervurderet! Hun er sågar begyndt at bruge hele sin SU på tøj og sko igen, og ja, hendes telefonregning er begyndt at runde de 800 om måneden!

De tætsiddende bluser er fundet frem igen. Det samme med Scissor Sisters album. Har ikke lyst til at smile, grine og danse længere. Hun gør det bare! Hun tar sig i at tænke positivt, og ikke længere pive og brokke sig så meget! Whats up with that?!

Nu mangler jeg bare de sidste par punkter på listen:

1) Vædde en flaske whisky med lægen om, hvorvidt jeg har kønssygdomme eller ej. Han sætter altid flasken på 0 af slagsen. -og vinder. DAMN IT!

2) Sanseløse drukture med dans på bordene, uddeling af numre (til de 5 mest uattraktive på klubben) og at kysse med fremmede mænd, fremme steder (i byen, ikke på kroppen).

3) Gå mere med hat og ryge mindre!

4) Droppe det der natdatinglir, som alligevel ikke virker!

5) Fjerne den grå neglelak og skifte den ud med pangfarver!

6) Brug sin pick up line mere forsigtigt og med glimt i øjet! (En tier på, jeg kan ha begge dine boller i munden og fløjte nationalsangen).

Er SÅ skønt at gå i bad DAGLIGT, bevæge foden i takt til P3´s lækre rytmer, ubevidst, og ikke mindst at rydde op sådan nogenlunde regelmæssigt!

Kort sagt: alt er begyndt at køre på skinner igen! Og jeg elsker det!

Den tragiske skæbne, der nu overtager verdensherredømmet!

Efter min til dages tur til San Francisco med nærmeste konstant ophold i Castro, er mine batterier nu fuldt opladte!
Jeg kan alt igen! Så nu er der mere eller mindre ikke andet i min verden at bekymre sig om, end rodbehandling og drenge!

Må jeg lige få det ned på skrift, at det der halløj med rodbehandling og smerte, det passer altså slet slet ikke! Jeg fik lavet min tand, ganske vist med beroligende OG bedøvende. Ser i, jeg har nemlig galopperende angst for tandlæger! Bare jeg sidder i stolen, kommer tårerne trillende. Jeg kan slet ingenting. Blir paralyseret og ryster over hele kroppen! Så da jeg fik tandpine dagen inden San Fran tur, vidste jeg godt, jeg var på skideren!

Tog en veninde under armen (så jeg ikke tog flugten halvvejs) og tog så op til tandlægen. For det første var de søde. Hvad sker der for det?! Jeg troede alle tandlæger var ildspydende onde onde drager, ligesom skoletandlægen! Men nej! De gav sågar hånd og hvis man kiggede efter, kunne man se, de smilede! Op i stolen, og ind med nerve-sjus. Og nu er jeg forelsket! Ikke kun i min søde tandlæge, der er så sød og forstående. Og tålmodig! Men i dormicum! En lille lækker cocktail blandet med juice, der får en til at slappe heeelt af!

Man ligger bare der i stolen og ligger. Det er dét. Så propper de 50 kilo metal ind i munden (de siger det kun er et bor, et spejl og et sug, men vi ved jo alle, de lyver), og alt er bare heeeeelt ok! Ingen tårer, ingen rystende hænder, no nothing!

Overvejer nu, om ikke det ville være et glimrende stof på datingmarkedet! Jeg mener, vi alle er jo ved at skide grønne grise, når vi skal på første date, inden det første kys, og bestemt også inden det første knald! Den klarer dormicum! Bum, så er du heeeelt cool og afslappet!

Eneste minus, som faktisk er et ret stor af slagsen (men alle store kærligheder har jo deres bagside af medaljen) er, at det også fungere lidt som truth serum. Man skal koncentrere sig som en gal, for ikke at pludre sandheder konstant! Der lå jeg i stolen, og var virkelig KONSTANT ved at sige “det sagde han også i går”. Tandlægen var også strid, for han sagde ting som “hvis du lige åbner op, så kan jeg komme helt ind bag i”, “der kommer et lille prik, men så får du det meget bedre bagefter”, “jeg ved det er ubehageligt, men det er overstået lige om lidt”… Come on!! Han serverede dem jo på et sølvfad!!!

Nårh ja, der er også et andet minus: man kan ikke gå på trapper!

Den tragiske skæbne, der tager trappen på rumpen fra anden sal!