Faktisk har jeg to af dem nu. Altså 22-årige. En pædagog og en mili.
Pædagogen er faktisk ret dyb. Meget kærlig og omsorgsfuld og verdens bedste til at putte. Mili fyren er vild, utæmmet og ikke mindst fræk i sengen.
De begge er usikre, men den ene overkompenserer (mili), mens den anden blankt indrømmer det.

Kort sagt, ser jeg en masse i dem begge. Jeg ved, jeg aldrig får et forhold til nogen af dem, hvilket jeg også har sagt, så det handler kun om alle de gode oplevelser. Noget som mænd på min egen alder ikke helt kan finde ud af.
De mænd jeg møder, på min egen alder, taler om forhold efter 14 dage. Hvilket SLET IKKE er, hvor jeg er lige nu.

Nå, men for lige at komme tilbage på sporet, så er begge de 22-årige overraskende modne! Jeg kan have lange samtaler med dem begge om alt og ingenting, og generelt er det bare rigtig godt. Jeg ser dem som (forholdsvis) voksne.

Men SÅ kommer min nevø på banen. Han bliver 21 lige om lidt, og da vi var ude og købe ind den anden dag, slog det mig, at jeg stadig ser ham som et barn! En teenager, måske, men slet ikke som voksen!

Vil det sige, jeg fjoller rundt med teenagere?!?!

Jeg havde det egentlig fint med at tosse rundt med 22-årige, men nu hvor jeg har hængt ud med min nevø, har jeg godt nok fået et los i løgene. Jeg mener, dem jeg leger med, kunne jo være min nevøs venner!!!

Hvordan kommer man over den hurdle, så man igen kan nyde fri leg med 22-årige?!?!
HILFE!!!

Derfor har jeg selvfølgelig besluttet mig for at lave den ultimative brugsvejledning om kvinder, til jer mænd!

1) LYV!

– sig at sex selvfølgelig er noget i har tænkt på, men ikke skal udleves før du kender hende rigtig godt. Det gør jer til følsomme, og følsom = sex

– Sig, vi ser dejlige ud, når vi lige er vågnet (vi ved godt det er en løgn, men vi synes det er sødt i lyver for at gøre os glade)

– Fortæl os vi er smukke og vi ikke skal veje et gram mindre! Vi ved det er løgn, men propper det i ”kærlighed gør blind”-kassen ,hvilket kan udveksles til sex på et givent tidspunkt.

– Komplimenter vores hår. Sandsynligheden for, vi enten har fået lavet lyse striber, en studsning siden sidst, eller har sat det anderledes, er RET stor! I fremstår som opmærksomme, hvilket kan resultere i sex.

– Hvis vi spørger jer, hvad i tænker på, så sig OS! –dette øger bestemt chancen for sex

– Uanset venner og families udsagn, så fortæl os for GUDS skyld, at de elskede os!

2) LYT!

- når vi bitcher over veninderne, så giv os ret, men pointér ikke flere fejl ved veninde. Vi går i forsvar, og der kommer ikke sex på tale. –dette gælder også familiemedlemmer, chef osv.

- Hvis vi brokker os over ting i gør forkert, så for guds skyld LAD VÆR med at sige ”det gør du heller ikke!” eller lignende. Svar med et ”det kan jeg godt se, og jeg skal nok tænke over det i fremtiden”. På den måde undgår i en lavine af skældsord, vi ser jer som forstående, og vores veninder bliver misundelig på vores kæreste. –hvilket i længden resulterer i sex! At i ikke har tænkt jer at tænke over det i fremtiden, ved vi godt, men vi smiler af, i vil gøre forsøget.

3) NEGLIGER!

- underdriv antallet af lækre piger i byen. Og ikke mindst underdriv deres lækkerhed!

- Negligér de ekstra 4 kilo vi har på røven. Hvis vi føler os lækre er der større chance for ”afkast” efter sengetid.

4) VÆR REEL!

- når det kommer til komplimenter, er det meget enkelt! Hvis vi fisker efter dem, er det fordi i skal lyve. Hvis vi ikke fisker, så find på et REELT kompliment og skyd det af! I gennemsnit 1 kompliment hver/hver anden dag burde ku redde jer lidt af det sjove

Hvis du kan efterleve dette skrift, er du garanteret evig lykke! God fornøjelse boys!

Det var ham, der slap væk. Ham der har sat aftryk i min sjæl. Man tænker tilbage og spørger sig selv, om man kunne gøre noget anderledes. Om man skulle ha gjort noget anderledes. Sagen er bare den, at man ville gøre det samme igen. Man ville kæmpe med sig selv for ikke at ringe eller skrive. Man ville smile og kysse lige så meget. Man ville tror lige så meget på det.

Nogle kan slippe det, andre, som mig, kan ikke slippe det. Følelsen, fornemmelsen, sikkerheden. Jeg er stadig sikker. Jeg er sikker på, det er ham jeg skal være sammen med. At det bedste der ville ske os, ville være, hvis vi var sammen. At vi ville være i sikkerhed, så længe vi var sammen. At ham og jeg sammen ville udløse et garantibevis på evig lykke.

Jeg har aldrig været sikker på en fyr. Jeg har taget det som det kom. Hvis jeg har været helt hooked, jamen så er kommentaren “jeg kunne godt forestille os som kærester” kommet over mine læber, men vildere har det ikke været. Men ham her.. Puuuuuha! Jeg er så sikker! Det er evigheder siden vi stoppede, og vi taler egentlig ikke sammen længere, men tanken om, at det er HAM, kan jeg ikke slå ud af hovedet.
Jeg håber, jeg render ind i ham. Det gør jeg ikke. Jeg støder ikke ind i ham.

Hvordan kommer man videre? Tiden har åbenbart ikke gjort nogen forskel! Ufrivillig cølibat er hermed sat i gang!

Jeg er begyndt at se en fyr (SUPRISE!)… En fyr, som egentlig er ret sej. Faktisk er han MEGA sej! Hvis man altså lige ser bort fra hans opførsel når vi ikke er sammen.

Jeg gider ikke finde mig i det, og jeg bliver ked af det og bekymret, når jeg ikke hører fra ham. Men når jeg så ser ham, har jeg det fantastisk sammen med ham!

Og jeg ved det jo godt, og kan godt se det. At han ikke er vild med mig. Hvis han var det, ville jeg høre oftere fra ham, se ham oftere. Men jeg nægter at tro det. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg nægter at tro på, at en fyr, som hygger sig så meget med mig, ikke kan være vild med mig!

Jeg tror problemet er, jeg er for god af mig. Jeg er for sød og betænksom. Men det er slut nu. Jeg gider ikke mere. Jeg vil ham bare så gerne, så det er fandme svært, bare at give slip. Jeg kan ikke lade være med at tænke på muligheder fremfor realitet. Jeg ser fremtiden, hvis man kan sige det sådan. Hvor lidt der skal til, før det er rigtig godt og lækkert.

Hvis jeg skal være min egen bedste veninde, så ved jeg godt, jeg burde droppe ham. Vi har forskellig indstilling til hvad vi er i gang med. Jeg har indført prøvetid. Dvs 2-3 måneder, hvor man dater, og finder ud af, om der er kæreste potentiale eller ej. Jeg har bare kraftigt på fornemmeren, han er i det, fordi jeg laver god mad og er et godt knald, og ikke fordi han ser en fremtid i mig. Men hvorn faen får man det sagt på en ordentlig måde?! -og uden at skræmme ham væk? Kort sagt: mænd er idioter.

Men et godt råd til de andre piger derude: er du i tvivl om, han er vild med dig, er han det ikke! Lyt ikke til veninderne og deres bortforklaringer af, hvorfor han ikke har ringet eller skrevet. Hvis han er vild med dig, kan han sagtens finde 3 minutter til at sende dig en sms, eller ringe dig op et øjeblik.

Tror jeg må banke i bordet, piske en stemning op og gi ham én over nakken!

Hvis han kan li mig, vil han jo kæmpe for mig og ikke lade mig lukke sagen! -kryds lige fingre for det første, ik?

 http://www.youtube.com/watch?v=AhDE7o0Wi…

Sidder her klokken tusind med en lille brandert. Og minsemi brandert ja, så tænker jeg. Måske er det musikken. Måske er det fordi jeg har det godt. Men jeg er glad. Nede i maven når jeg tager en dyb indånding, så kan jeg mærke, jeg har det godt. Sidder og tænker på sidste sommer i pilestræde.
Er som om alle smilede den sommer.

Nede i maven føles det som om jeg er nyforelsket. Det ved jeg udmærket godt jeg ikke er. Der er ikke nogen at forelske sig i. Men det føles sådan. Lysten til at stryge nogen gennem håret er enorm. Behovet for at kigge en forelsket ind i øjnene er kæmpe. Jeg har lyst til at elske. Og blive elsket. At ligge nøgen under hvide dyner og vente på, solen står op. Patetisk? Ja, måske, men det er altså sådan det er. Den tragiske skæbne har brug for en forelskelse. En af den der slags, hvor man tænker ”hvad vil han med mig, han er jo alt for god ti mig”. En af dem, hvor men bliver usikker. Hvor kroppen elsker de øjeblikke man har sammen, men hader sekunderne, man er væk fra hinanden. Momenterne, hvor man ikke kan trække vejret når ens øjne mødes.

Mangler en at stryge over håret, en at kigge forelsket på og en, der kan slå benene væk under mig og forsigtigt gribe mig. At der ikke er en, der kan gøre det, gør ikke noget.

Jeg tror endelig jeg er klar til et forhold. Klar til ovnstegte rodfrugter, toiletpapirindkøb og klassisk, gammelsdags, kedelig kærlighed. Jeg er klar til de røvsyge sms´er om, der mangler toiletpapir. Jeg er parat til faste pladser i sofaen og trivial persuit aftener. Til rødvin og sære konversationer, fordi man kender hinanden. Jeg er klar til at være kendt i ens øjne, at være åben, sårbar og tryg. Jeg er klar til en hverdag med en anden. Med en anden. –og mig. Jeg er parat til et os og vi.

Jeg troede det var kvinders priviligium at være tvetydige, umulige, humørsyge og bare rent og skær besværlige. Endnu engang har jeg formået at tage fejl.

Man må godt sige “jeg savner dig”, “vil du med hjem til min mor og spise” efterfulgt af et “jeg synes det her går for hurtigt”! Whats up with that?!

Jeg syntes det gik stærkt, da han efter 4 dage, ville tage på Roskilde Festival med mig og bo i mit telt. Jeg syntes det var hurtigt at invitere mig til Berlin 4 dage efter Roskilde. Jeg syntes det var hurtigt at invitere mig hjem til hans mor til middag efter 3 uger. Men jeg fik af vide, jeg skulle slappe af og bare nyde hans små erklæringer. For det måtte jo være fordi, han kunne li mig, han sagde og gjorde disse ting… Og det kan de jo tildels have ret i.

Men hvis man fortæller hende man ser, man ikke ved, hvor meget man kan li hende, og ugen efter fortæller hende, hun irriterer en og man ikke ved om det er en irritation man vænner sig til, jamen hvad gør man så?

Gør som mig? Jeg smilede, nikkede og kæmpede for, jeg ikke irriterede ham, var ekstra kærlig, og bare prøvede at få ham til at kunne li mig. Jeg glemte hele “kan du egentlig li ham”-delen.

Men nu har jeg fået nok! Jeg er træt af dilemmaer og fornemmelsen af at gå på æggeskaller. I går kom der ultimatummer på bordet og “pms”-sms´er i min indbakke. Det var nok. Jeg skal ikke være sammen med en, der bestemmer over mig og ikke kan se det dejlige i mig!

Jeg skal have en, der kan fortælle mig, jeg er dejlig, med øjnene. Som smilende kan tage min hånd og bare tænke “uhhmmmmm”…

Endte så også med, han skrev i går og fortalte mig, jeg nok er for lækker og intelligent til ham. Pudsigt han først kan sige pæne ting, når jeg ikke gider ham mere. Hvad sker der for mænd? Hvorfor er det sådan de fungerer?

Jeg troede det seje ved mænd var, de meldte klart ud?

Bookeren er hermed de af systemet og arkivet )sammen med alle andre jeg har datet) under “FREAKS”!

Den tragiske skæbne, der tøffer ud og breaker up med Booker…

Nå, men jeg var sammen med the boy formely known as Drengen.. Den 24 årige, der holdt mig i hånden og kyssede mig i nakken, når vi var sammen. Uhmmm… Det var rart. Det var rigtig rart. Indtil jeg flyttede herover. Så blev jeg lidt til en “pik og pizza pige”. Ikke just en titel jeg var synderligt begejstret for. En “pik og pizza pige” er hende man tager hjem til efter kl 18, køber en pizza, stener fjerner, knalder, lægger sig til at sove og smutter næste morgen..

Og hvis i ikke havde regnet det ud, eller måske glemt det, vil jeg ikke være i noget, der bare er belejlig. Jeg er på ingen måde belejlig! Jeg snorker, har grimme tæer og griner for højt! Hvis jeg er noget, er jeg Ubelejlig!!!

Den fangede han ikke, så off he went.

Nå, men for at komme over en, skal man jo under en anden. Den anden var måske ikke liiiiige det bedste valg. Det kan jeg godt se nu. Virkelig godt se. Det kunne jeg egentlig også godt se, selvom jeg havde drukket 2 flasker hvidvin. Og hvis man ligefrem har skrupler, når man er så fuld, så VED man, den er helt gal!

Men helt ærligt… Han besteg mig, og tændte for kaninen, om man så må sige. Det gik simpelthen så hurtigt! Fra han havde smidt sin aspargesdiller (jamen det ligneden den altså) ind, til han var færdig, gik der 4 minutter. Og nej nej. Han var ikke rigtig færdig. Han var bare blevet forpustet… Og min evne til at reagere hurtigt var tilsyneladende forsvundet efter hvidvinen gjorde sin entre, så dér lå jeg på ryggen og lavede “Den Paralyserede Søstjerne”… Stift blik rettet mod savsmuldstapetet med et “WTF” midt i panden!

Nå, han stod så af og kom med kommentaren, der forevigt vil være printet ind i min sjæl… “Det kan godt være du er meget meget ældre end dem jeg plejer at gå i seng med…. Til gengæld er du strammere end de fleste 19-årige”!!!! Hvordan kan man få sig selv til at sige sådan noget?! Og så efter et knald der på ingen måde mindede om en succes?? Er det sådan man gør nu til dags? Komplimenterer skedefunktioner???

Men nu er jeg i det mindste blevet den erfaring rigere. Og har da også skrevet mig bag øret, at kommende 27-årige ikke skal knalde 22-årige elektrikkere fra Tilst…

2 down 4 to go!

Kom til at knalde med min bedste ven i en brandert.. I gaaaamle dage (for 8 år siden) gjorde vi den slags regelmæssigt, men nu er vi jo så gode venner…
Og hvordan tackler man den slags på den mest modne måde? Man sætter ikke begge hænder for panden, løber rundt i cirkler og råber “NEJ NEJ NEJ”! -mere hvis i var i tvivl!
Men han tog det pænt, og alt er godt nu… tror jeg….

Så var jeg i byen i nedringet sommerkjole… Og hvor tager man hen? BODEGAEN! Fyrene er nemme og drinksene er billige.. Lige et sted for mig! Så der sad jeg på min ukronede trone og spejdede ud i lokalet. Man sku jo se hvad aftenen kunne byde på. Og efter de sidste 2 oplevelser, havde jeg godt nok brug for at flirte med noget kød, der var ældre og lidt mindre bekendt.
Og der stod han så.. En ok lækker fyr, der stod helt for sig selv. Jeg kiggede på ham og sendte ham det famøse “jeg æder dig med hud og hår”-blikket.. Hvilket fik ham til at gå..
Men han kom tilbage! Viste sig, han tvivlede på, så lækker en pige som mig (JA TAK!), var ude efter ham… Nå, men long story short, tog jeg med ham hjem, hvilket slet ikke var planen. Jeg ville bare fløøørrrte for fulde gardiner! Men vi hyggede os, grinede, drillede og havde alvorsord, mens vi sad i vindueskarmen med kaffe og røg cigaretter. Han kørte mig hjem dagen efter, og jeg ville gerne se ham igen..
Indtil han ringede 2 dage efter og fortalte mig, han havde en kæreste og bare var blevet revet med af stemningen! SLEEEEEEEEMMEM DRENG!

Gik derefter i en smule cølibat. Kunne se på det hele, jeg havde mistet the touch… Og dog? Havde flere gange mødt Journalisten på Bodegaen. Den ene gang sammen med Drengen, hvor vi var sammen, så Journalisten var ikke ude på det frække. Derfor undrede det mig også, da han inviterede mig på date! Og dét kommer vi tilbage til!

Daten var sat til at foregå om lørdagen. Og jeg var klar! Glædet mig måske lidt for meget. Besluttede mig for at gå i byen om fredagen, for lige at få styr på nerverne… Så det gjorde jeg. Og det skulle jeg ikke ha gjort. Ser i, der findes nogle mennesker, som virkelig er nogle pikhoveder.. Det er de fyre, der propper ting i din drink, uden lige at lave en nævner. Og sådan en fyr løb jeg ind i… Vidste det ikke før jeg lå på toiletgulvet og de brød døren op..

En fremmed fyr, men en vens ven kom og satte sig ved siden af mig. Holdt mig i hånden og var bare sød ved mig. Det var Bookeren. Bookeren holdt mig i hånden i 6 timer. Han nussede mig på ryggen, da jeg blev paranoid. -det kan man åbenbart godt blive, når man får en røvfuld ketamin!
Men ihvertfald, så fulgte han mig hjem og sad og holdt mig i hænderne indtil kl 10 næste morgen, hvor vi faldt i søvn. Vi vågnede ved 15-tiden, hvor jeg var så rørt over hans helteindsats, så jeg kyssede ham. Og kunne li det!

2 timer til date med Journalisten, så nu begyndte det hele at blive godt kompliceret! Mødes med Journalisten, stadig blæst på ketamin, og op og spille minigolf. En fantastisk date! Vi grinede, flirtede, talte i munden på hinanden, og havde det bare genialt og dejligt sammen!

Men hvad så? Så er der jo to fyre, som er spændende? Ja, det er der, og det bliver de desværre ved med at være! God damn it! Hvorfor kommer mænd altså i flok? Hvorfor kan de ikke komme med en 3 måneders interval?

Så det er der jeg er nu. I endnu et dilemma. En Booker, som er betænksom og kærlig, men ikke kan sige pæne ting og en Journalist, der har det hele i munden, som får mig til at grine, men som dater andre.

Problemet er jo nok, jeg kan li dem begge. Behøver jeg vælge endnu? Bookeren var jeg sammen med på Roskilde og i Berlin, og Journalisten har jeg kun været ude med 3-4 gange… Hvor længe kan jeg vente med at beslutte mig?

Det var vist alt fra den tragiske skæbne denne gang!

Den tragiske skæbne forvilder sig ud på altanen i morgensolen endnu engang!

Som i nok kan regne ud, lever jeg trygt i en lille verden her i lille Dk. De eneste krige, jeg har udkæmpet, har været dem om morgenen, hvor håret har været ekstra genstridigt. Alligevel har jeg fået post traumatisk stress syndrom…

Som titlen lyder, så handler det om stress efter en hard core oplevelse. Og har jeg haft nogen af dem? Well, lad mig svare på denne måde: har jeg haft andet?! Her gik jeg og troede alt skulle blive godt nu. Alle i familien sidder i himlen og passer på mig og hygger rundt med hvad, folk i himlen nu engang gør. Så nu er der mig! Og hvis der er nogen, der er gode til at passe på en,må det da næsten være folk med overnaturlige evner, så som at spøge og gå igennem vægge.

Men der tog jeg godt nok fejl! Man skal åbenbart udvikle sig af sig selv, uden synderlig hjælp ude fra. Man skal bearbejde, hvad der er at bearbejde. Selv.

Jeg troede jeg var blevet vendt, drejet, æltet og trykket nok på. At jeg var helt ok igen. Jeg begyndte på studiet og var så glad for at komme i gang igen.

En dag, ude hos en patient, fik jeg det sært. Jeg var ved siden af mig selv, mine fingre generede mig og føltes forkert. Jeg fik kold sved, rysteture og kunne ikke samle mig. Troede egentlig bare, det var en influenza, der var på vej, så jeg blev sendt hjem og skulle tage et par dage på langs. Det gjorde jeg så. Og hvad skete der så? Fik jeg mig en ond snue og lidt feber? Næeh nej! Jeg fik hjertebanken, mareridt, problemer med at sove, blev mere irritabel og kunne ikke tage mig sammen til noget som helst. Begyndte at græde ud af det blå, uden at vide hvorfor. Var så frustrerende!

Mit nye liv skulle lige til at starte. Jeg skulle til at nyde alt det gode, der var i livet til mig. Jeg skulle ikke til at have hjertebanken i tide og utide og skulle bestemt heller ikke ha akneudbrud længere!

Og løsningen? Cafe-job og terapi. Så nu skal det afprøves. I århus!

Wish me luck!

Den tragiske ER rent faktisk tragisk!

Det løfte har jeg så brudt. DELVIST! Ser i, ham Bonden, han er jo århusianer.. Og ja, vi har knaldet!

Første gang var det mest fantastiske i hele verden! Jeg så sol, måne og stjerner, og har indset, man rent faktisk er laaaaaangt mere akrobatisk, end man lige går og tror. -jeg går åbenbart i bro, når det er GUDDOMMELIGT!!!

Så sidder i nu, og vil high five mig (hvilket jeg gjorde og hentede kolde øl til os), for nu får jeg alt det gode. MEN NEJ! For anden gang vi skulle ha sex, lå en af vores fælles venner i rummet ved siden af og vi var bagstive. Dvs. jeg var knastør og kunne slet slet ikke koncentrere mig om alt det lækre han gjorde ved mig. For tænk hvis vores ven hørte det!

Op på hesten igen, tænker i. Og ja, det ville jeg skam også ha gjort. Der var bare liiige et lille problem: vennen blev resten af weekenden!!! Så ingen hanky panky til mig! DAMN IT!

Så gik der små 14 dage og han kom over til mig. SÅDAN! Nu sidder den da lige i skabet. Ja, det skulle man tro… Hvis ikke jeg havde min pigeting!!!! Ihhhhh…. Endte med, vi alligevel gjorde forsøget. Det skulle vi ikke ha gjort. For det første koncentrerede vi os om at blive liggende på håndklædet, så fokus var slet ikke på alt det gode… For det andet, endte det med, håndklædet krøb sammen, som efter akten lignede noget, der var halal-slagtet en ged på! MEGA turn off, og jeg var ved at dø af skam.

Så kort sagt har vi nu datet i 4 uger, og kun haft ET reelt knald. GREAT! Eller…..

Nå, men nu skal jeg så over til ham, her på lørdag. JUHU! Nu skal vi satan´edme… Eller nej.. For herren har fået snavs i kanonen (gammel skade) og jeg er blevet forkølet og har fået gigantisk udbrud af nældefeber!

For satan da osse! Hva faen skal der til at få et ordentligt skrald???!!!! Tror, uden at lyve, jeg ikke har prøvet at gå så længe uden sex… Jeg er ved at gå til! Specielt fordi jeg ved, han virkelig er et multitalent.. Om jeg føler mig snydt? JA!!!!

Den tragiske skæbne lister frigid ud i verden…..

Torsdag nat blev vild og voldsom. Jeg blev fuld. MEGET fuld. Så fuld, at det tog mig 20 minutter at kommer op på min cykel, men kun 1,5 minutter at komme hjem. Branderten var enorm og bølgerne gik højt. Derfor følte jeg, jeg SNILDT liiiige kunne sende Bonden en sød sms. En sød sms med texten: “jeg glæder mig så meget til at se dig, at jeg har haft tyndskid siden tirsdag!”

Set i retrospekt, er det måske ikke årets fedeste sms at sende! Den er egentlig ret fed. -hvis bare det ikke var mig, der havde sendt den!

Hvilken fyr synes det er en fantastisk tilgang, at sammenligne forelskelse med tyndskid?? Jeg håber på Bonden! Og han svarede mig da også… Det var sødt (men også lidt ulækkert) sagt… Tak, tror jeg? Either way skulle telefonen bare ha været blevet i tasken. Sammen med pungen, så jeg ikke blev så forbandet fuld.

Hvilken minder mig om ny tommelfingerregel, når det kommer til druk. Hvis du tager dig selv i at knalde hovedet i bordet, fordi du synes verden går for hurtigt, skal du, som mig, holde op med at drikke mere, og kraftigt overveje at tage hjem. Hvis der så bliver serveret shots skal du, ikke lige som mig, lade være med at drikke dem, men bare sige tak for i aften!

Opsummering: sms´er med omtale af tyndskid, skal IKKE sendes til fyr, man kan li! Shots skal ikke drikkes, hvis du dårligt nok kan trække vejret!

Den tragiske skæbne stæser ud og forkynder drukregler!