Den tragiske skæbne

Ja, efterhånden har jeg sgu rundet de 27. Og det er ok. Slet intet problem… Nu er jeg så oveni hatten begyndt at tosse rundt med drenge på 22! Det er der som sådan heller ikke noget problem i.
Jeg nyder deres lidt naive tilgang til, hvordan kvinder virker og er vild med, hvor nemt det er at imponere dem!

Faktisk har jeg to af dem nu. Altså 22-årige. En pædagog og en mili.
Pædagogen er faktisk ret dyb. Meget kærlig og omsorgsfuld og verdens bedste til at putte. Mili fyren er vild, utæmmet og ikke mindst fræk i sengen.
De begge er usikre, men den ene overkompenserer (mili), mens den anden blankt indrømmer det.

Kort sagt, ser jeg en masse i dem begge. Jeg ved, jeg aldrig får et forhold til nogen af dem, hvilket jeg også har sagt, så det handler kun om alle de gode oplevelser. Noget som mænd på min egen alder ikke helt kan finde ud af.
De mænd jeg møder, på min egen alder, taler om forhold efter 14 dage. Hvilket SLET IKKE er, hvor jeg er lige nu.

Nå, men for lige at komme tilbage på sporet, så er begge de 22-årige overraskende modne! Jeg kan have lange samtaler med dem begge om alt og ingenting, og generelt er det bare rigtig godt. Jeg ser dem som (forholdsvis) voksne.

Men SÅ kommer min nevø på banen. Han bliver 21 lige om lidt, og da vi var ude og købe ind den anden dag, slog det mig, at jeg stadig ser ham som et barn! En teenager, måske, men slet ikke som voksen!

Vil det sige, jeg fjoller rundt med teenagere?!?!

Jeg havde det egentlig fint med at tosse rundt med 22-årige, men nu hvor jeg har hængt ud med min nevø, har jeg godt nok fået et los i løgene. Jeg mener, dem jeg leger med, kunne jo være min nevøs venner!!!

Hvordan kommer man over den hurdle, så man igen kan nyde fri leg med 22-årige?!?!
HILFE!!!