Uhmmmmmmmmm
Inden aftenens blog læses, så lyt lige til denne her imens!
http://www.youtube.com/watch?v=AhDE7o0Wi…
Sidder her klokken tusind med en lille brandert. Og minsemi brandert ja, så tænker jeg. Måske er det musikken. Måske er det fordi jeg har det godt. Men jeg er glad. Nede i maven når jeg tager en dyb indånding, så kan jeg mærke, jeg har det godt. Sidder og tænker på sidste sommer i pilestræde.
Er som om alle smilede den sommer.
Nede i maven føles det som om jeg er nyforelsket. Det ved jeg udmærket godt jeg ikke er. Der er ikke nogen at forelske sig i. Men det føles sådan. Lysten til at stryge nogen gennem håret er enorm. Behovet for at kigge en forelsket ind i øjnene er kæmpe. Jeg har lyst til at elske. Og blive elsket. At ligge nøgen under hvide dyner og vente på, solen står op. Patetisk? Ja, måske, men det er altså sådan det er. Den tragiske skæbne har brug for en forelskelse. En af den der slags, hvor man tænker ”hvad vil han med mig, han er jo alt for god ti mig”. En af dem, hvor men bliver usikker. Hvor kroppen elsker de øjeblikke man har sammen, men hader sekunderne, man er væk fra hinanden. Momenterne, hvor man ikke kan trække vejret når ens øjne mødes.
Mangler en at stryge over håret, en at kigge forelsket på og en, der kan slå benene væk under mig og forsigtigt gribe mig. At der ikke er en, der kan gøre det, gør ikke noget.
Jeg tror endelig jeg er klar til et forhold. Klar til ovnstegte rodfrugter, toiletpapirindkøb og klassisk, gammelsdags, kedelig kærlighed. Jeg er klar til de røvsyge sms´er om, der mangler toiletpapir. Jeg er parat til faste pladser i sofaen og trivial persuit aftener. Til rødvin og sære konversationer, fordi man kender hinanden. Jeg er klar til at være kendt i ens øjne, at være åben, sårbar og tryg. Jeg er klar til en hverdag med en anden. Med en anden. –og mig. Jeg er parat til et os og vi.
