Den tragiske skæbne

Efter min til dages tur til San Francisco med nærmeste konstant ophold i Castro, er mine batterier nu fuldt opladte!
Jeg kan alt igen! Så nu er der mere eller mindre ikke andet i min verden at bekymre sig om, end rodbehandling og drenge!

Må jeg lige få det ned på skrift, at det der halløj med rodbehandling og smerte, det passer altså slet slet ikke! Jeg fik lavet min tand, ganske vist med beroligende OG bedøvende. Ser i, jeg har nemlig galopperende angst for tandlæger! Bare jeg sidder i stolen, kommer tårerne trillende. Jeg kan slet ingenting. Blir paralyseret og ryster over hele kroppen! Så da jeg fik tandpine dagen inden San Fran tur, vidste jeg godt, jeg var på skideren!

Tog en veninde under armen (så jeg ikke tog flugten halvvejs) og tog så op til tandlægen. For det første var de søde. Hvad sker der for det?! Jeg troede alle tandlæger var ildspydende onde onde drager, ligesom skoletandlægen! Men nej! De gav sågar hånd og hvis man kiggede efter, kunne man se, de smilede! Op i stolen, og ind med nerve-sjus. Og nu er jeg forelsket! Ikke kun i min søde tandlæge, der er så sød og forstående. Og tålmodig! Men i dormicum! En lille lækker cocktail blandet med juice, der får en til at slappe heeelt af!

Man ligger bare der i stolen og ligger. Det er dét. Så propper de 50 kilo metal ind i munden (de siger det kun er et bor, et spejl og et sug, men vi ved jo alle, de lyver), og alt er bare heeeeelt ok! Ingen tårer, ingen rystende hænder, no nothing!

Overvejer nu, om ikke det ville være et glimrende stof på datingmarkedet! Jeg mener, vi alle er jo ved at skide grønne grise, når vi skal på første date, inden det første kys, og bestemt også inden det første knald! Den klarer dormicum! Bum, så er du heeeelt cool og afslappet!

Eneste minus, som faktisk er et ret stor af slagsen (men alle store kærligheder har jo deres bagside af medaljen) er, at det også fungere lidt som truth serum. Man skal koncentrere sig som en gal, for ikke at pludre sandheder konstant! Der lå jeg i stolen, og var virkelig KONSTANT ved at sige “det sagde han også i går”. Tandlægen var også strid, for han sagde ting som “hvis du lige åbner op, så kan jeg komme helt ind bag i”, “der kommer et lille prik, men så får du det meget bedre bagefter”, “jeg ved det er ubehageligt, men det er overstået lige om lidt”… Come on!! Han serverede dem jo på et sølvfad!!!

Nårh ja, der er også et andet minus: man kan ikke gå på trapper!

Den tragiske skæbne, der tager trappen på rumpen fra anden sal!