Den første jul
Første jul uden søster. Første jul uden mor. Føste jul med egen julemad.
Jeg har gået med skuldrene oppe om ørerne den sidste måned Har ikke været ked eller mut.
Har bare været bekymret for min første jul uden familie.
Tankerne om egentlig at være alene, har trængt sig på. Nu er der kun mig. Der er ingen, der kan fortælle om den gang, jeg misforstod min far, og ikke hentede en øl, men en kasse øl. Om den gang jeg i en alder af 4 elskede gammel dansk… Eller historien om mors røde sko, jeg ville arve, når hun døde. Et par sko hun har smidt ud for mere end 10 år siden…
Den dag jeg skal giftes… Hvem skal så sidde på første række? Der er jo ingen familie. Er det så de nærmeste venner? Og hvem skal holde talen, som “brudens far” skulle have gjort?
Underlige tanker, men tanker, der trænger sig på, når samtalen falder på familie…
Men min jul blev fantastisk! Faktisk en af de bedste juleaftener, jeg kan huske!
2 af mine venner kom til middag, hvor jeg havde disket op med alt, der skal stå på bordet juleaften! De hyggede med juleslik, mens jeg tøffede rundt i køkkenet med det sidste af maden.
Efter middagen kom en tredje veninde sammen med sine forældre. Så dukke nogle af de andre venner op og deres venner. Så lige pludselig sad vi 11 i min lille stue og kiggede på juletræet, der går helt op til loftet, og drak kaffe og rødvin, og spiste ris a la mande!
Da klokken var 3.30, tog vi ned på Wessels kro og drak en go nat øl, for så at fise op under dynen og prøve at falde i søvn…
Hele min juleaften fik mig til at tænke.. Hvor er jeg egentlig heldig! Det kan godt være, familien er væk. At dem, der elsker mig af marv og ben er væk. Dem, der kender mig helt ned til det sidste hår på mit hoved, ikke længere er her. Men jeg har vennerne. De fantastiske venner!
Jeg er så velsignet med gode venner, at man tror det er løgn! Venner fra nær og fjern, der er kommet hjem til mig, for at ønske mig en glædelig jul. Familekærligheden kan ingen erstatte. Men vennekærligheden er lige så uerstattelig! Og tanken om, hvor gode venner jeg har, får mig til at smile.
Historien om gammel dansk og mors røde sko, må jeg fortælle videre. Minderne må jeg holde i live. Og de nye minder, må jeg skabe med vennerne. Vennerne der er der for mig i enhver med og modgang!
Troede det ikke, men takket være mine venner, er jeg kommet godt igennem julen. Smilende igennem julen. TAK!
Til mor:
