Den tragiske skæbne

En stor rotte er død. Fernet var den type rotte, der altid sørgede for sine, og sig selv. Han havde altid mad nok og levede et hundeliv, på trods af de hårde kår som byrotte.
Efter sin hårde start på livet i kloakkerne, fandt han endelig lykken i Pilestræde. En lykke, der deværre også blev hans død. Her fandt han alle de ting, han havde ønsket sig af livet. Han fandt vand, varme, hyggelige omgivelser blandt acetone, substral og venstre opvaskehandske. Faktisk fandt han sig så godt til rette, han ligefrem byggede rede, og nød livet med alt det indebar.

Desværre kom dagen, hvor Fernet ikke havde mere mad, og måtte søge nye veje. Deværre var fristelsen for stor, da han så yankeebar på strålende metal. Han hoppede op og nød en bid yankeebar, da døden indtraf ved hårdt, metalisk slag i nakken.

Må Fernet hvile i fred.

Og nu til Piletræde hysteriske trunte…..

SEJREN ER VOR, SEJREN ER VOR!!! VI HAR VUNDET, EJREN ER VOR!!!
Dette er ikke bare en kamp mellem citypige og Fernet. Dette har været kampen mellem rotteracen og hele menneskeheden. Og menneskeheden vandt!!

Ikke flere reder under håndvasken i køkkenet. Ikke flere opvaskehandsker, der bliver stjålet. Ikke flere kradse lyde fra køkkenet, når man tisser! Alt i alt har den vilde citypige enten fundet fred. Endelig er tiden igen kommet til at kunne barbere ben på badeværelset. Tisse med åben dør. Gå på bare tæer. Lave mad i køkkenet Og til sidst: Kunne have oceaner af håndtasker ligge på gulvet, uden at frygte en rotte flytter ind!!!

Roen er nu indtræffet, og smilende citypigekan nu fuldt ud nyde kærestens fødselsdag og fortsætte med at lave pykedelisk glasur, bade og ha en fantastisk lørdag!!!

Må i alle have det lige så!!!

-eller bare ikke køkkenet.

Den kække citypige er gået i eksil på Frederiksberg, og er nu kendt som hysterisk trunte.

Jeg har nemlig fået rotter i mit køkken. Her snakker vi ikke “nååårh hvor er den nuttet, og købt hos dyrehandleren”-slags rotter. Næeh, nej. Det er den udspekulerede ondskabsfulde byrotte! Vi ved ikke hvor mange der er, men jeg håber på der kun er én, som jeg har valgt at kalde Fernet. -eftersom det er det klammeste i verden!

Fernet er i skrivende stund i gang med at bygge rede bag mit køkkenskab. Dette ved jeg, fordi der er gnavet hul ind til skabet ved siden af, OG han/hun/den har hugget min ene opvaskehandske! Heldigvis den venstre, så jeg stadig kan vaske op, men alligevel!!

En ting er, den nasser både logi OG kost (alle mine økologiske fuldkornsspaghetti er som sunket i jorden), men nu stjæler den oss mine handsker! Hvis ikke det ville motivere Fernet til at blive her, ville jeg ha smidt den GYSELIGE trøje fra min søster ind til den..

Nå, men heldigvis er rotten jo mere bange for mig, end jeg er for den. ELLER ER DEN??? For da jeg sagde sådan til rottefængeren (hedder det stadig det, når det bare er en rødhåret fyr fra kommunen med rottefælder og en yankeebar?) sagde han, at “når man har lukket alle deres udgange, kan de godt blive aggressive og gå til angreb”?! WHAT?!! Hysterisk pige hoppede op på spisebordet, hvorefter kækt rottefjols sagde “skal jeg fortælle dig, hvor højt en rotte kan hoppe” med en skelmsk smil på læben. FÅÅÅRK mand!

Eneste jeg har fundet ud af kan hjælpe mig er, hvis jeg larmer. Det skræmmer den åbenbart. Så nu går den tragiske skæbne klappende, råbende og trampende i sin lejlighed, når hun er hjemme for at hente nye trusser!!!

Fortsættelse følger, hvis ikke internetkablet bliver brugt til Fernets rede!

Ja, man skulle ikke tro det, men den tragiske skæbne er på en eller anden finurlig måde endt i et forhold! -og ikke til sig selv!

Faktisk var det ikke så finurligt. Sad i et jacuzzi (ved godt det moderigtige er at sige spa, men så snart man indfører ét modeord, skal man indfører dem alle, og det kan jeg simpelthen ikke administrere). Ja, i et jacuzzi i Tisvilde og kiggede ud over vandet og drak “Den gule enke”, som åbenbart er en fancy pants champagne. Den lille mand, havde brugt evigheder på at rage på mig, smile og ville snave konstant. Jeg ville bare nyde alle de bobler, der var. Og opdagede også fordelene ved at fise i et jacuzzi, men det lader jeg ligge, nu jeg er i gang med min romantiske fortælling om, hvordan den tragiske skæbne og lille mand blev kærester.

Nå, men han prøvede at rage, smed sine badehakkere og smilede skælmsk. Jeg blev i mit hjørne af den kæmpe jacuzzi (læs: 1.5 x 1.5 m). Så sad vi og talte. Eller; JEG plaprede løs og udfrittede ham om ekskærester. Hvad hed de, hvad lavede de, hvor store bryster havde de og “jeg er pænere, ik?”… SÅ sagde han det: “Jeg vil gerne være kæreste med dig”. Og så sagde jeg, jeg også gerne ville være kæreste med ham, og SÅ blev der snavet!

Set i bakspejlet, var det måske kun for knaldets skyld, han sagde det, men nu hæænger han på den! Vi er facebook official og alting. Har dog ikke mødt hans mor, da jeg er af den stærke overbevisning, at mødre virkelig ikke kan li mig! Slet ikke mødre til enebørn!

Nå, men nu er jeg så ens kæreste. Kan ikke helt lure, hvad det egentlig betyder. Udover han er den eneste jeg kysser med, og hans venner tilføjer mig på facebook…
Men hvad ellers? Hva med alle de der ting, jeg har gået og frygtet, og som har været grundene til, at jeg ihvertfald ikke skulle ha en kæreste?

Hvor bliver kravene, forventningerne, parmiddagene, trivial persuit aftener med rødvin, indkøb lørdag formiddag og ens joggingtøj af?!!!
Jeg mener, det kan da UMULIGT passe at hele min forholdsfobi har været baseret på absolut ingenting?!

Så nu er det op til jer! Fortæl mig, hvad det værste i et forhold er!!!!!