Den tragiske skæbne

Kender i det, når man bare har en af de der “pis mig i øret”-dage? Well, sådan en har jeg i dag.

Dagen startede egetnlig helt fint med morgenknald, hygge og kaffe. Derefter hoppede jeg ind under dynen igen, og SÅ gik alt galt. Da jeg vågnede op et par timer siden, vendte jeg mig om, for at holde om N, men han var jo skredet. Blev lidt bitter og sendte ham en “fuck, hvor er du en idiot, du tar så tidligt afsted” -sms. Nå, op og i gang. Dvs. ud i køkkenet og lave lidt mere kaffe. Gik egentlig også ok. Så sku jeg ind og sidde med morgenkaffen og byde tirsdagen velkommen, da tankerne lige pludelig gik HELT banjo! Så nu har jeg anskaffet mig en tirsdag depression. -det kan man faktisk godt ha!

Nå, men har ikke fået min pigeting endnu (burde komme om en uges tid), jeg tar´ helt vildt på, og mine bryster vokser og vokser og vokser. -og gør VIRKELIG ondt.. Hvorn sir man, til ham man ser for tiden: “hey, kammerat, der er sgu nok en bolle i ovnen”? Jeg fandt den mindre diplomatiske version, dvs. “hallo, mine bryster gør HJERNE ondt, så hvis du har bollet mig tyk, brækker jeg begge dine ben”.. Han tog det overraskende pænt…

Selvom det er ude af verden, så ligger det stadig og lurer en del. Er på anden plade chokolade for i dag. Derudover, har en af veninder skrevet, at jeg gjorde hende super ked i lørdags, og at hun rent faktisk sad i køkkenet og græd. Jeg var RØVstiv, så har på ingen måde opdaget det. Hvilket selvfølgelig gør, jeg føler mig endnu mere som en lorte lort med lort på. Har prøvet at skrive til hende, men hun svarer ikke, så går stærkt ud fra, hun bare gerne vil ha lidt space. -er det ik såen piger virker? I don´t get it!

Så nu sidder jeg her med halvfedtet hår, chokolade i hele hovedet, stadig i nattøj og med noget af det der “ååååhhhh, mit liv er hårdt, og jeg er så såret”-musik ud af højtalerne. Hvilket hjælper lidt, for så ved jeg der ihvertfald er én der lyder mere ynkelig end mig!

Om ca 20 min blir en af mine nedfrosne portioner af kødsovs optøet, og rødvinen åbnet. Derefter står den på dyner i sofaen, AAALT  for mange smøger, masser af rødvin og grimme navne man ku ha givet den eventuelle abort inden den blev til det.  Carly-Magrethe fx? Rolf-Søren(sen)? -ej, den var bare tarvelig…

 Nå, finder lige de 5 meter blå nylonreb frem og hænger mig i badeværelset. Eller vent. Er det ikke noget med, at stangen til forhænget ALTID falder ned?! Hvis ikke den kan bære et 250 grams forhæng, kan den sgu nok heller ikke bære en bredrøvet kødklump på 60 kilo…

Nå, tror sgu jeg laver en tankebødekasse. Dvs HVER gang jeg tænker, skal jeg smide 500 kroner i et syltetøjsglas. Spændt på, om det virker. Og skal det kun gælde for mig, eller også mine gæster?? -og i så fald, er det så tarveligt at stille dem spørgsmål???

Jeg er simpelthen kommet i det filosofiske følehjørne i dag. Lige fra; “hvorfor føles det bare som en RIGTIG god ide at vaske køkkengulvet, men alligevel modsætter jeg mig dette” til “hvorfor hader/elsker jeg folk til dig” til “hvorfor føles den der knop på benet så sær”…

Er det almen alderdomsfilosofi, der er kommet på banen? Er det ikke den slags de tænker på? Min mor er 62, og hver dag får jeg de der opkald, så som den pudsige historie om remouladen der lå i pålægsskuffen eller den bekymrende om  sære lyde hun laver når hun fiser.  Jeg går til sygeplejerske på 2. semester, så allerede nu, er hun sikker på, jeg kan rede hende liv, hvis hun  får sparket et græskar op i røven (en idé jeg leger lidt med, når hun er et fjols).

Men hvad bruger gamle mennesker tiden på? Altså udover at hakke på veninder, drikke flyversjusser, og hive op i mormortrusserne af forargelse.

Min mor har fået den SKØNNE idé at samle på madhistorier. Og nej, det er ikke fordi hun vil udgive en pudsig kogebog. Næeh nej. Hun husker på heeele menuen fra sidste middagsselskab, og så ringer hun op til en af de tre trofaste døtre og genfortæller hele middagen. Alt fra, hvilken salat der havde ligget ved siden af agurkerne i Superbest, til, hvilke udbrud der var kommet, da kaffen blev serveret! Blir´vi andre også sådan?!

I ved, dem uden reelt indhold i livet, der vimser ned i byen i hvide hyttesko, alpehuen kækt på skred og med sig trækkende sin indkøbsvogn i smart ternet stof?? Forhåbentlig også mere påklædning end alpehue og hvidehyttesko. -eller… det kommer jo et par år senere, når vi er så snotdemente, at vi æder den 800 kroners dyre natcreme fra Elizabeth Arden til frokost, reder håret med en kniv, og spør´ efter vores afdøde tanta Oda 4852 gange om dagen.

 Jeg frygter dagen, hvor jeg tisser lidt i trussen, hvis jeg griner eller nyser. Hvor jeg løfter hånden og råber BISSE efter folk der løber efter bussen, og dagen hvor jeg tænker det ku´ være smart at farve håret i en let lilla kulør!

Har desværre allerede fået en forsmag, da jeg i sommer fortalte historien om, at “da jeg var på din alder kostede en Filur kun en femmer”…..

Hvornår når vi den alder, hvor fuldstændig ligegyldige begivenheder bliver det HELT store, og vi lige skal vise naboen den hyggelige lille historie i lokalavisen (som vi selvfølgelig skal ha med hjem igen)?

Er der nogen advarselstegn, man skal være opmærksompå? Personligt tror jeg tiden er kommet, når vi siger slåbrok istedet for morgenkåbe, når vi bruger hele søndagen på at kigge tilbudsaviser igennem, for så at købe de 16 pakker lurpak (saltet) og nynner med på “Lille sommerfugl”. Hva tror i???

Grrrrrrrr….. Jeg hader mænd…. Jeg hader dem VIRKELIG… Specielt én af dem!

Jeg er blevet hende den irriterende, som alle mænd (og kvinder) hader. Jeg sender LIDT for mange sms´er, skriver for meget på msn, ringer lige 16 gange for mange, og er SUPER tilgængelig. Jeg er slet ikke hard to get, og overøser ham med “iihhh, hvor er du dejlig” og alt det andet følepis man lukker ud i de der situationer. Jeg brækker mig sgu over mig selv. Hvorfor blir man hende den klamme klister heks, når man blir bare en LILLE smule vild med en fyr?

Nå, prøvede så at lade HAM komme til mig. Og det gik da også fint nok. Bortset fra, at han nåede dårligt nok at sende sms´en, før jeg havde sendt ham et svar tilbage. -inklusiv en ekstra sms. Helst med et spørsgmål af en art, så jeg var sikker på, han skrev igen.

Så her sidder jeg, som en anden teenagetaber med en plade chokolade, selvom klokken kun er 11, drikker kaffe, og venter på, klokken blir 17.00. -I MORGEN!

Skod lorte mænd! Hvorfor kan i allesammen ikke bare være nogle idioter? Det ville gøre det hele SÅ meget nemmere for en som mig!

Bout me;

 Jeg er studerende; dvs. jeg rent faktisk er AKTIV studerende. Bruger ca 4 timer på lektier hver dag, og nyder det. Er blevet nørd indenfor området, og har sgu taget mig selv i at udbryde “gud, hvor fascinerende!”, mens jeg har siddet og læst! Synes studiet er fantastisk, men er simpelthen for usikker fagligt til at råwe “jeg ved, jeg har ret”, hvilket resulterer i, jeg får vejledning constance (og mine undervisere efterhånden har lyst til at slå mig ihjel)!

 Jeg ELSKER lyserød, men er ved at indse, at det ikke er nuttet længere, når jeg er over 7. -nok nærmere virkelig kikset. Er dog ikke nået til SELVE indsigten endnu, men ved jeg snart skal indse det. -Skriver hun iført sin lyserøde morgenkåbe.  

Jeg er single, men er ALT for afhængig af mænd. Er dybt fascineret af væsenet, og identificerer mig way to much med hele single-konceptet. Vil gerne finde den eneste ene, men får panic attacks, hvis månedens udvalgte vil holde i hånd eller taler om følelser. Kort sagt: jeg har altid en mand i mit liv, og forelsker mig (eller lader mig fascinere af dem) virkelig hurtigt.

Jeg tisser med åben dør, synger med på Martin far X-faktor sange, danser rundt i undertøj, når jeg tror ingen kigger, har pillet næse indenfor det sidste år og roder helt vildt (men kun de steder jeg tropr ingen kigger). 

Ved ikke om jeg kan finde ud af det her blogg-lir, men gør da forsøget!

Det var vist riiimelig kort om mig!

Hvis jeg ikke sættter ild til noget eller ødelægger computeren, så kommer der nok lidt flere bloggs herfra!