Den tragiske skæbne

Inden aftenens blog læses, så lyt lige til denne her imens!

 http://www.youtube.com/watch?v=AhDE7o0Wi…

Sidder her klokken tusind med en lille brandert. Og minsemi brandert ja, så tænker jeg. Måske er det musikken. Måske er det fordi jeg har det godt. Men jeg er glad. Nede i maven når jeg tager en dyb indånding, så kan jeg mærke, jeg har det godt. Sidder og tænker på sidste sommer i pilestræde.
Er som om alle smilede den sommer.

Nede i maven føles det som om jeg er nyforelsket. Det ved jeg udmærket godt jeg ikke er. Der er ikke nogen at forelske sig i. Men det føles sådan. Lysten til at stryge nogen gennem håret er enorm. Behovet for at kigge en forelsket ind i øjnene er kæmpe. Jeg har lyst til at elske. Og blive elsket. At ligge nøgen under hvide dyner og vente på, solen står op. Patetisk? Ja, måske, men det er altså sådan det er. Den tragiske skæbne har brug for en forelskelse. En af den der slags, hvor man tænker ”hvad vil han med mig, han er jo alt for god ti mig”. En af dem, hvor men bliver usikker. Hvor kroppen elsker de øjeblikke man har sammen, men hader sekunderne, man er væk fra hinanden. Momenterne, hvor man ikke kan trække vejret når ens øjne mødes.

Mangler en at stryge over håret, en at kigge forelsket på og en, der kan slå benene væk under mig og forsigtigt gribe mig. At der ikke er en, der kan gøre det, gør ikke noget.

Jeg tror endelig jeg er klar til et forhold. Klar til ovnstegte rodfrugter, toiletpapirindkøb og klassisk, gammelsdags, kedelig kærlighed. Jeg er klar til de røvsyge sms´er om, der mangler toiletpapir. Jeg er parat til faste pladser i sofaen og trivial persuit aftener. Til rødvin og sære konversationer, fordi man kender hinanden. Jeg er klar til at være kendt i ens øjne, at være åben, sårbar og tryg. Jeg er klar til en hverdag med en anden. Med en anden. –og mig. Jeg er parat til et os og vi.

Nå, Bookeren er så begyndt at gi mig grå hår. Ikke fordi jeg har alderen eller fordi de kan ses. Men mentalt er jeg godt nok ved at blive gråhåret.

Jeg troede det var kvinders priviligium at være tvetydige, umulige, humørsyge og bare rent og skær besværlige. Endnu engang har jeg formået at tage fejl.

Man må godt sige “jeg savner dig”, “vil du med hjem til min mor og spise” efterfulgt af et “jeg synes det her går for hurtigt”! Whats up with that?!

Jeg syntes det gik stærkt, da han efter 4 dage, ville tage på Roskilde Festival med mig og bo i mit telt. Jeg syntes det var hurtigt at invitere mig til Berlin 4 dage efter Roskilde. Jeg syntes det var hurtigt at invitere mig hjem til hans mor til middag efter 3 uger. Men jeg fik af vide, jeg skulle slappe af og bare nyde hans små erklæringer. For det måtte jo være fordi, han kunne li mig, han sagde og gjorde disse ting… Og det kan de jo tildels have ret i.

Men hvis man fortæller hende man ser, man ikke ved, hvor meget man kan li hende, og ugen efter fortæller hende, hun irriterer en og man ikke ved om det er en irritation man vænner sig til, jamen hvad gør man så?

Gør som mig? Jeg smilede, nikkede og kæmpede for, jeg ikke irriterede ham, var ekstra kærlig, og bare prøvede at få ham til at kunne li mig. Jeg glemte hele “kan du egentlig li ham”-delen.

Men nu har jeg fået nok! Jeg er træt af dilemmaer og fornemmelsen af at gå på æggeskaller. I går kom der ultimatummer på bordet og “pms”-sms´er i min indbakke. Det var nok. Jeg skal ikke være sammen med en, der bestemmer over mig og ikke kan se det dejlige i mig!

Jeg skal have en, der kan fortælle mig, jeg er dejlig, med øjnene. Som smilende kan tage min hånd og bare tænke “uhhmmmmm”…

Endte så også med, han skrev i går og fortalte mig, jeg nok er for lækker og intelligent til ham. Pudsigt han først kan sige pæne ting, når jeg ikke gider ham mere. Hvad sker der for mænd? Hvorfor er det sådan de fungerer?

Jeg troede det seje ved mænd var, de meldte klart ud?

Bookeren er hermed de af systemet og arkivet )sammen med alle andre jeg har datet) under “FREAKS”!

Den tragiske skæbne, der tøffer ud og breaker up med Booker…

Ja ja, jeg ved det godt… Mit Århus eventyr er slet ikke blevet dokumenteret nok. Og ja ja, jeg ved også godt, det er min egen fejl.. Men altså! Nu er jeg tilbage.. Og det her blir vist en længere en af mine blogs. Der er trods alt 3 måneder og 5 fyre, der skal fortælles om!

Nå, men jeg var sammen med the boy formely known as Drengen.. Den 24 årige, der holdt mig i hånden og kyssede mig i nakken, når vi var sammen. Uhmmm… Det var rart. Det var rigtig rart. Indtil jeg flyttede herover. Så blev jeg lidt til en “pik og pizza pige”. Ikke just en titel jeg var synderligt begejstret for. En “pik og pizza pige” er hende man tager hjem til efter kl 18, køber en pizza, stener fjerner, knalder, lægger sig til at sove og smutter næste morgen..

Og hvis i ikke havde regnet det ud, eller måske glemt det, vil jeg ikke være i noget, der bare er belejlig. Jeg er på ingen måde belejlig! Jeg snorker, har grimme tæer og griner for højt! Hvis jeg er noget, er jeg Ubelejlig!!!

Den fangede han ikke, så off he went.

Nå, men for at komme over en, skal man jo under en anden. Den anden var måske ikke liiiiige det bedste valg. Det kan jeg godt se nu. Virkelig godt se. Det kunne jeg egentlig også godt se, selvom jeg havde drukket 2 flasker hvidvin. Og hvis man ligefrem har skrupler, når man er så fuld, så VED man, den er helt gal!

Men helt ærligt… Han besteg mig, og tændte for kaninen, om man så må sige. Det gik simpelthen så hurtigt! Fra han havde smidt sin aspargesdiller (jamen det ligneden den altså) ind, til han var færdig, gik der 4 minutter. Og nej nej. Han var ikke rigtig færdig. Han var bare blevet forpustet… Og min evne til at reagere hurtigt var tilsyneladende forsvundet efter hvidvinen gjorde sin entre, så dér lå jeg på ryggen og lavede “Den Paralyserede Søstjerne”… Stift blik rettet mod savsmuldstapetet med et “WTF” midt i panden!

Nå, han stod så af og kom med kommentaren, der forevigt vil være printet ind i min sjæl… “Det kan godt være du er meget meget ældre end dem jeg plejer at gå i seng med…. Til gengæld er du strammere end de fleste 19-årige”!!!! Hvordan kan man få sig selv til at sige sådan noget?! Og så efter et knald der på ingen måde mindede om en succes?? Er det sådan man gør nu til dags? Komplimenterer skedefunktioner???

Men nu er jeg i det mindste blevet den erfaring rigere. Og har da også skrevet mig bag øret, at kommende 27-årige ikke skal knalde 22-årige elektrikkere fra Tilst…

2 down 4 to go!

Kom til at knalde med min bedste ven i en brandert.. I gaaaamle dage (for 8 år siden) gjorde vi den slags regelmæssigt, men nu er vi jo så gode venner…
Og hvordan tackler man den slags på den mest modne måde? Man sætter ikke begge hænder for panden, løber rundt i cirkler og råber “NEJ NEJ NEJ”! -mere hvis i var i tvivl!
Men han tog det pænt, og alt er godt nu… tror jeg….

Så var jeg i byen i nedringet sommerkjole… Og hvor tager man hen? BODEGAEN! Fyrene er nemme og drinksene er billige.. Lige et sted for mig! Så der sad jeg på min ukronede trone og spejdede ud i lokalet. Man sku jo se hvad aftenen kunne byde på. Og efter de sidste 2 oplevelser, havde jeg godt nok brug for at flirte med noget kød, der var ældre og lidt mindre bekendt.
Og der stod han så.. En ok lækker fyr, der stod helt for sig selv. Jeg kiggede på ham og sendte ham det famøse “jeg æder dig med hud og hår”-blikket.. Hvilket fik ham til at gå..
Men han kom tilbage! Viste sig, han tvivlede på, så lækker en pige som mig (JA TAK!), var ude efter ham… Nå, men long story short, tog jeg med ham hjem, hvilket slet ikke var planen. Jeg ville bare fløøørrrte for fulde gardiner! Men vi hyggede os, grinede, drillede og havde alvorsord, mens vi sad i vindueskarmen med kaffe og røg cigaretter. Han kørte mig hjem dagen efter, og jeg ville gerne se ham igen..
Indtil han ringede 2 dage efter og fortalte mig, han havde en kæreste og bare var blevet revet med af stemningen! SLEEEEEEEEMMEM DRENG!

Gik derefter i en smule cølibat. Kunne se på det hele, jeg havde mistet the touch… Og dog? Havde flere gange mødt Journalisten på Bodegaen. Den ene gang sammen med Drengen, hvor vi var sammen, så Journalisten var ikke ude på det frække. Derfor undrede det mig også, da han inviterede mig på date! Og dét kommer vi tilbage til!

Daten var sat til at foregå om lørdagen. Og jeg var klar! Glædet mig måske lidt for meget. Besluttede mig for at gå i byen om fredagen, for lige at få styr på nerverne… Så det gjorde jeg. Og det skulle jeg ikke ha gjort. Ser i, der findes nogle mennesker, som virkelig er nogle pikhoveder.. Det er de fyre, der propper ting i din drink, uden lige at lave en nævner. Og sådan en fyr løb jeg ind i… Vidste det ikke før jeg lå på toiletgulvet og de brød døren op..

En fremmed fyr, men en vens ven kom og satte sig ved siden af mig. Holdt mig i hånden og var bare sød ved mig. Det var Bookeren. Bookeren holdt mig i hånden i 6 timer. Han nussede mig på ryggen, da jeg blev paranoid. -det kan man åbenbart godt blive, når man får en røvfuld ketamin!
Men ihvertfald, så fulgte han mig hjem og sad og holdt mig i hænderne indtil kl 10 næste morgen, hvor vi faldt i søvn. Vi vågnede ved 15-tiden, hvor jeg var så rørt over hans helteindsats, så jeg kyssede ham. Og kunne li det!

2 timer til date med Journalisten, så nu begyndte det hele at blive godt kompliceret! Mødes med Journalisten, stadig blæst på ketamin, og op og spille minigolf. En fantastisk date! Vi grinede, flirtede, talte i munden på hinanden, og havde det bare genialt og dejligt sammen!

Men hvad så? Så er der jo to fyre, som er spændende? Ja, det er der, og det bliver de desværre ved med at være! God damn it! Hvorfor kommer mænd altså i flok? Hvorfor kan de ikke komme med en 3 måneders interval?

Så det er der jeg er nu. I endnu et dilemma. En Booker, som er betænksom og kærlig, men ikke kan sige pæne ting og en Journalist, der har det hele i munden, som får mig til at grine, men som dater andre.

Problemet er jo nok, jeg kan li dem begge. Behøver jeg vælge endnu? Bookeren var jeg sammen med på Roskilde og i Berlin, og Journalisten har jeg kun været ude med 3-4 gange… Hvor længe kan jeg vente med at beslutte mig?

Det var vist alt fra den tragiske skæbne denne gang!

Den tragiske skæbne forvilder sig ud på altanen i morgensolen endnu engang!

Nu har jeg aldrig været en haj til de der rullefald, sigte, spise ting fra en dåse, eller gå i grønt. Kort sagt, så ville BS Christiansen vende sig i sin bivuak, hvis han mødte mig. Og krigszoner? Er det de zoner man skal ha, når man skal til Nørrebro?

Som i nok kan regne ud, lever jeg trygt i en lille verden her i lille Dk. De eneste krige, jeg har udkæmpet, har været dem om morgenen, hvor håret har været ekstra genstridigt. Alligevel har jeg fået post traumatisk stress syndrom…

Som titlen lyder, så handler det om stress efter en hard core oplevelse. Og har jeg haft nogen af dem? Well, lad mig svare på denne måde: har jeg haft andet?! Her gik jeg og troede alt skulle blive godt nu. Alle i familien sidder i himlen og passer på mig og hygger rundt med hvad, folk i himlen nu engang gør. Så nu er der mig! Og hvis der er nogen, der er gode til at passe på en,må det da næsten være folk med overnaturlige evner, så som at spøge og gå igennem vægge.

Men der tog jeg godt nok fejl! Man skal åbenbart udvikle sig af sig selv, uden synderlig hjælp ude fra. Man skal bearbejde, hvad der er at bearbejde. Selv.

Jeg troede jeg var blevet vendt, drejet, æltet og trykket nok på. At jeg var helt ok igen. Jeg begyndte på studiet og var så glad for at komme i gang igen.

En dag, ude hos en patient, fik jeg det sært. Jeg var ved siden af mig selv, mine fingre generede mig og føltes forkert. Jeg fik kold sved, rysteture og kunne ikke samle mig. Troede egentlig bare, det var en influenza, der var på vej, så jeg blev sendt hjem og skulle tage et par dage på langs. Det gjorde jeg så. Og hvad skete der så? Fik jeg mig en ond snue og lidt feber? Næeh nej! Jeg fik hjertebanken, mareridt, problemer med at sove, blev mere irritabel og kunne ikke tage mig sammen til noget som helst. Begyndte at græde ud af det blå, uden at vide hvorfor. Var så frustrerende!

Mit nye liv skulle lige til at starte. Jeg skulle til at nyde alt det gode, der var i livet til mig. Jeg skulle ikke til at have hjertebanken i tide og utide og skulle bestemt heller ikke ha akneudbrud længere!

Og løsningen? Cafe-job og terapi. Så nu skal det afprøves. I århus!

Wish me luck!

Den tragiske ER rent faktisk tragisk!

Har før skrevet om århusianer, der var vild og voldsom, som jeg var decideret bange for. Som fik mig til at svore, aldrig at knalde århusianer igen!

Det løfte har jeg så brudt. DELVIST! Ser i, ham Bonden, han er jo århusianer.. Og ja, vi har knaldet!

Første gang var det mest fantastiske i hele verden! Jeg så sol, måne og stjerner, og har indset, man rent faktisk er laaaaaangt mere akrobatisk, end man lige går og tror. -jeg går åbenbart i bro, når det er GUDDOMMELIGT!!!

Så sidder i nu, og vil high five mig (hvilket jeg gjorde og hentede kolde øl til os), for nu får jeg alt det gode. MEN NEJ! For anden gang vi skulle ha sex, lå en af vores fælles venner i rummet ved siden af og vi var bagstive. Dvs. jeg var knastør og kunne slet slet ikke koncentrere mig om alt det lækre han gjorde ved mig. For tænk hvis vores ven hørte det!

Op på hesten igen, tænker i. Og ja, det ville jeg skam også ha gjort. Der var bare liiige et lille problem: vennen blev resten af weekenden!!! Så ingen hanky panky til mig! DAMN IT!

Så gik der små 14 dage og han kom over til mig. SÅDAN! Nu sidder den da lige i skabet. Ja, det skulle man tro… Hvis ikke jeg havde min pigeting!!!! Ihhhhh…. Endte med, vi alligevel gjorde forsøget. Det skulle vi ikke ha gjort. For det første koncentrerede vi os om at blive liggende på håndklædet, så fokus var slet ikke på alt det gode… For det andet, endte det med, håndklædet krøb sammen, som efter akten lignede noget, der var halal-slagtet en ged på! MEGA turn off, og jeg var ved at dø af skam.

Så kort sagt har vi nu datet i 4 uger, og kun haft ET reelt knald. GREAT! Eller…..

Nå, men nu skal jeg så over til ham, her på lørdag. JUHU! Nu skal vi satan´edme… Eller nej.. For herren har fået snavs i kanonen (gammel skade) og jeg er blevet forkølet og har fået gigantisk udbrud af nældefeber!

For satan da osse! Hva faen skal der til at få et ordentligt skrald???!!!! Tror, uden at lyve, jeg ikke har prøvet at gå så længe uden sex… Jeg er ved at gå til! Specielt fordi jeg ved, han virkelig er et multitalent.. Om jeg føler mig snydt? JA!!!!

Den tragiske skæbne lister frigid ud i verden…..

Sådan her scorer du IKKE en fyr! Dette er titlen på min kommende bog. Hvis jeg altså skriver en!

Torsdag nat blev vild og voldsom. Jeg blev fuld. MEGET fuld. Så fuld, at det tog mig 20 minutter at kommer op på min cykel, men kun 1,5 minutter at komme hjem. Branderten var enorm og bølgerne gik højt. Derfor følte jeg, jeg SNILDT liiiige kunne sende Bonden en sød sms. En sød sms med texten: “jeg glæder mig så meget til at se dig, at jeg har haft tyndskid siden tirsdag!”

Set i retrospekt, er det måske ikke årets fedeste sms at sende! Den er egentlig ret fed. -hvis bare det ikke var mig, der havde sendt den!

Hvilken fyr synes det er en fantastisk tilgang, at sammenligne forelskelse med tyndskid?? Jeg håber på Bonden! Og han svarede mig da også… Det var sødt (men også lidt ulækkert) sagt… Tak, tror jeg? Either way skulle telefonen bare ha været blevet i tasken. Sammen med pungen, så jeg ikke blev så forbandet fuld.

Hvilken minder mig om ny tommelfingerregel, når det kommer til druk. Hvis du tager dig selv i at knalde hovedet i bordet, fordi du synes verden går for hurtigt, skal du, som mig, holde op med at drikke mere, og kraftigt overveje at tage hjem. Hvis der så bliver serveret shots skal du, ikke lige som mig, lade være med at drikke dem, men bare sige tak for i aften!

Opsummering: sms´er med omtale af tyndskid, skal IKKE sendes til fyr, man kan li! Shots skal ikke drikkes, hvis du dårligt nok kan trække vejret!

Den tragiske skæbne stæser ud og forkynder drukregler!

Så er usikkerheden kommer tilbage! Tanker som “han vil mig nok ikke”, “gjorde/sagde sikkert noget forkert” og “han må være træt af mig”…. Og hvorfor kommer disse tanker?

Er det fordi han ignorerer dig? Ikke tager telefonen, hvis du ringer? Eller måske ikke svarer på sms´er, når du skriver? -tænker du nok.. Og nej! Jeg er såmænd blevet så pisse usikker af én simpel grund: han kontaktede mig ikke i går. Overhovedet!

Jo, jeg kunne da godt ha kontaktet ham, men det skal jo ikke være mig, der tager kontakt HVER gang, så blir man jo træt af mig! Så er det bedre at læne sig afslappet tilbage og vente på, at høre fra ham. For det kan jeg jo SAGTENS! Der dukker ingen form for usikkerhed op. MED LØG PÅ!

Hvis man er vild med en, kan man da ikke la vær med at ringe/skrive til den man er vild med. Kan man det?!! JEG kan ikke! Så nu sidder jeg her med tanken om, han ikke gider mig mere. At jeg har været for meget. Talt for meget. Sagt de forkerte ting. Brokket mig for meget. Ringet for meget….

Men hvorfor får mand et sådan? Jeg mener, mine venner hører jeg ikke fra HVER dag, og dem er jeg slet ikke tvivl om, hvor jeg har. Hvorfor går jeg fra at være den tjekkede city pige, der er ovenpå, til at være den usikre nørd i hjørnet, der griner bøvet og synes hun har noget ærgeligt tøj og nederen personlighed?

Den tragiske skæbne løber ud og sir det til de voksne!

Efter 3 dage med hans venner, mig, burger i sengen og holden i hånd, tog han hjem. Kysset i panden sad fast. Kysset fra ham, der sagde alt. Han kan li mig. Han har savnet mig. Og nu, ja nu er han væk. HELT væk er han jo ikke. Han sidder i Århus. Faktisk sidder han ikke lige nu. Han ligger nok og sover. But you get my drift!

Og her sidder jeg så! Forladt i København! Jeg kan simpelthen ikke vente med at komme til Århus. Og alligevel sidder jeg med en enorm knude i maven! Vil det ødelægge noget, vi kan ses oftere? Og hvor meget vil det ødelægge? Bliver jeg ensom i Århus? SÅ mange kender jeg jo heller ikke i byen! Kommer jeg til at afhænge af ham og vores fælles venner? Jeg mener, udover ham og vores fælles venner. kender jeg jo kun 2 andre derovre!

Hvad nu, hvis folk ikke gider lege med mig og jeg ikke møder nye mennesker? Jeg skal jo ha bygget en vennekreds op, hurtigst muligt!!! Kan i fornemme panikken?

Den tragiske skæbne, der panikker over venner og dreng, på trods af, hun har lige det hun vil ha!

Sidder her med uglet hår, dårlig ånde og briller. Men det gør ikke noget. For hvis jeg lister hen til døren og kigger ind, ligger han lige derinde i dynerne. Træt mand, med uglet hår og dårlig ånde.. Vi matcher. På nær på brille-delen.

Han har savnet mig, ligesom jeg har savnet han. Han holder mig i hånden i søvne, og kysser mig i nakken. Han smiler, når han kigger på mig. Ligesom jeg smiler, når jeg kigger på ham.

Jeg kan ikke lade være med at smile lidt. Hel tiden. Synes pludselig, jeg ser bedre ud. Jeg kigger mig i spejlet og er ikke halvt så utilfreds, som jeg plejer at være. Jeg ser på mig selv med hans øjne. Og jeg kan li hvad jeg ser.

Er forelskelse virkelig så simpel? Er det dét? Hvor er alle de indre konflikter blevet af? Hvor er al usikkerheden henne? Al tvivlen? Hvis de virkelig er så simpelt, som det føles lige nu, har det været ventetiden værd!

Hvis det hele er væk i morgen, er det ok. Lige nu og lige her, er det bare så rart. Det er dejligt, varmt, trygt og fantastisk. At vågne op ved siden af en, kigge på ham, og det bare fæles rigtigt. Det føles ikke godt. -det er bare rigtigt…

Den tragiske skæbne vimser forelsket ind under dynen til ham…

Jeg er københavner. Helt ind til benet! Hvis i tog en kniv, snittede lidt i mig, til i fandt en knogle, ville i se, der stod “Københavner!” med stoooore bogstaver. Dette er ikke en opfordring til at blive cutter eller begynde at snitte i andre!

Jeg elsker København. Det kreative miljø og mangfoldigheden!

Men så er der Jylland eller ihvertfald Århus! Uhmmmmm… Helt ærligt! Tag lige derovre, mød en, der virker ok, og få personen til at tale til dig. Man bliver jo blød i knæene! Forudsat det ikke er en tilflytter, så er der ikke så meget ved det…

Men de jyske drenge.. Kan man andet end at blive vild med dem? Selv når de er sure, er de jo fantastiske! Har kun én gang skændes med en jyde. Det var min eks. -og jeg havde kaldt ham i bonderøv.. Fortjent, bestemt! Men måske også bevæggrund for at hidse sig lidt op.

Men hvad er forskellen på århusianer og københavnere udover måden at tale på?

Det lader til, de charmerende, jyske drenge, er mere nede på jorden. De er ikke HALVT så komplicerede. Hvis de er i godt humør, smiler de. Hvis de er i dårligt humør, smiler de lidt mindre. Hele humørskalaen svinger ikke så meget, som drengene herovre.

Københavner-boys er “smartere”. Går mere med chinoes og ternede skjorter. -på den lidt for cool måde. De er ikke til at lure. De er høflige, men kun liiiige det de skal. Ellers ikke. Hvis de er glade, er de overgearede. Hvis de er i dårligt humør, finder de deres Raybay Square solbrille frem og er virkelig ofre.

Kan man fornemme på mine udtalelser, jeg er på vej med en flyttevogn, til Århus? At inden længe, har jeg pakket mine skolebøger ned, proppet alt mit tøj i sorte sække og så er jeg på farten?!

Jeg ankommer til Heaven aka Århus 1/5! Uhmmm… Søøøøøde drenge.. Alle vegne… Uhmmmm…

Og det er så nu i kan tænke TO ting! I må selv vælge, hvilken en af tankerne i tilslutter jer.

1) Hvorfor fokuserer du på alle de drenge, når du nu står i et et dilemma mellem to boys.
-den er ret nem. Eller, det er den faktisk ikke. Altså! Nu har jeg jo været single i over to år, så jeg er vant til at fokusere på drengene. Derfor, selvom jeg ser en og ikke vil se andre, kan jeg ikke lade være med at tjekke andre muligheder ud. Nej nej, jeg snaver ikke med andre, men man må godt kigge på drenge selvom man ser en! Og hvem jeg har valgt af de to dilemmaet handlede om? Bonden!

2) Flytter du til Århus pga Århus-drengen?
NEJ! Faktisk var jeg ved at afblæse hele mission Århus, netop pga ham! Vil ikke skræmme ham, og tænker det kan virke meeeeeeget stalker-agtigt, hvis man kysser med en pige den ene dag, og hun 4 dage efter proklamerer, hun flytter til din by! Men så fik jeg hevet mig selv op i nakken! HELT ÆRLIGT! Jeg skal da gøre lige præcis det jeg vil. Og jeg vil til Århus!!! Så det gør jeg!

1. maj tøffer jeg til Århus i et lig, og med madrassen bagi.. Jeg glæder mig som en gal. Ikke kun til at flytte derover, men også til roadtrip!!! Woot woot!!!!

Planlægning af flytning? Jo jo, det ser vi på til den tid!

Den tragiske skæbne, nu med excel ark til planlægning af flytning, boligudlejning og opbevaring!